13.03.18 Free Library

Esbjerg, Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg

Organizer: SDMK
Location: Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg
Pris: Gratis Entré

Free Library er et helt nyt, intimt og inspirerende miljø for udøvende samtidskunst, der spænder over 3 etager i biblioteket på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Formålet med konceptet er at skabe eudfoldelsesramme for eksperimenterende musikere og performere, der nedbryder konventionelle kategorier og definitioner. Samtidigt understøtter Free Library muligheden for et gensidigt møde mellem studerende, øvrige musikere og publikum, hvor det kan udvikle sig og blomstre - ved koncerter, åbne prøver og fælles musikalske optrædener. Free Library er et åbent rum, hvor alle er en del af musikken.Enten i form af fri bevægelse, lyd eller den blotte tilstedeværelse.

Det første arrangement løber af stablen den 13. marts klokken 20.30 under overskriften “Everybody Comes From Somewhere”. Aftenen starter med en koncert med trioen ‘Mad Cats', der efterfølges af åben jam session. ‘Mad Cats” består af Thommy Andersson, Marc Bernstein og Martin Andersen, på henholdsvis bas, basklarinet/baritone sax og trommer. De tre har gennem de seneste ti år dyrket det intime og fleksible trioformat gennem egne kompositioner og improvisationer inspireret af blandt andet jazz, folkemusik og fri improvisation.

 

 

Back