Undervisere

Sini Simonen

Sini Simonen

Esbjerg Ensemble

Violin

Biography

Sini Simonen er violinist i Esbjerg Ensemble, og tilbyder timeundervisning i kraft af Syddansk Musikkonservatoriums partnerskabsaftale med Esbjerg Ensemble. Hun deltager desuden i en årlig coching i kammermusik i samarbejde med sine kolleger i Ensemblet.

Her er præsentationen af Sini Simonen fra Esbjerg Ensembles hjemmeside www.esbjergensemble.com

 

“Det er ikke så meget hele koncerter, som enkelte fraser eller afsnit, der gør indtryk på mig. Det er også de øjeblikke, hvor jeg kan mærke reaktionerne fra de andre musikere eller fra publikum, og hvor jeg selv kan reagere på det, så det bølger frem og tilbage. De bedste og farligste følelser, der kan opstå, når man står på en scene er, når man får illusionen af at arbejde med noget udødeligt. Alt bliver skarpere” .

Sini Simonen begyndte at spille violin da hun var 4 år og har studeret musik i Helsinki, Hannover og Basel ved bl.a. Lara Lev og Krysztof Wegrzyn. Hun har vundet toppriser ved flere store internationale violinkonkurrencer heriblandt Flesch, Lipizer, Cremona og Sibelius violinkonkurrencer. Hun har ligeledes vundet førstepladsen i den internationale Brahms og Citta de Pinerolo kammermusikkonkurrencer.

Udover sit arbejde hos Esbjerg Ensemble spiller Sini 1. violinist ved den London-baserede Castalian String Quartet. Sini har spillet som solist med bl.a. Finnish Radio Symphony Orchestra, Helsinki Philharmonic, Stuttgart Chamber Orchestra, Cologne Chamber Orchestra, Göttingen Symphony Orchestra og Trondheim Symphony Orchestra. Hun har lavet populære recitals i flere europæiske lande så vel som i USA, og har turneret i Asien med en strygekvartet med violinist Midori.

Før Sini flyttede til Danmark, var hun medlem af Stuttgart Chamber Orchestra. Hendes CD-indspilninger som solist inkluderer Bachs dobbelt violinkoncert med Helsinki Strings (Warner) og Vivaldis koncert for 3 violiner med Stuttgart Chamber Orchestra(tacet).

Sini Simonen spiller på en Giovanni Battista Guadagnini violin fra 1760 udlånt af Finnish Cultural Foundation.