29.10.10 Unicef-koncert

Esbjerg, Konservatoriets koncertsal Kl. 19:30

Arrangør: Rotary Esbjerg
Sted: Konservatoriets koncertsal

Kom til koncert på konservatoriet og støt UNICEF De seks Rotary-klubber i Esbjerg Kommune inviterer til koncert til fordel for Togo-indsamlingen. Nu kan du få en koncertoplevelse af de større og samtidig støtte Esbjergs UNICEF-indsamling.

Med UNICEF-ambassadør og Rotaty-præsident Peter Møller som primusmotor er det lykkedes at få den verdenskendte tenor Dominique Moralez og sopranen Helle Gössler Christensen til byen for at give koncert i Musikkonservatoriets sal fredag den 29. oktober.

De øvrige medvirkende ved koncerten, som de seks Rotary-klubber i Esbjerg Kommune står bag, er Syddansk Musikkonservatoriums Big Band, Martin Schacks Trio og revymageren Leif Fabricius.

Sangerne stiller gratis op og al overskud går til Esbjerg UNICEF By. Koncerten skulle have fundet sted i Musikhuset, men er flyttet til musikkonservatoriets sal, hvor der er plads til 200.

Billetter kan købes på Syddansk Musikkonservatorium, Kirkegade 61, ved henvendelse til Lene Juul Kielsen, tlf. 63 11 99 11.

Koncerten finder sted fredag den 29. oktober klokken 19.30 på Syddansk Musikkonservatorium, Kirkegade 61 i Esbjerg.

Der serveres vin og kransekage i pausen.

Tilbage