12.10.17 Ensemble MidtVest: Haydn & Strauss

Esbjerg, Konservatoriets koncertsal Kl. 19:30

Arrangør: Esbjerg Ensemble
Sted: Konservatoriets koncertsal
Pris: Kr. 150

Koncertprogram:

Claude Debussy: Sonate for cello og klaver
Joseph Haydn: Klavertrio nr. 39 i G-dur, Hob XV: 25
Richard Strauss: Klaverkvartet i c-mol, opus 13

Vi bevæger os fra klassikken til romantikken og slutter med den franske impressionisme. Der er fuld fart over feltet i Haydns klavertrio nr. 39 i G-dur, der måske bedre er kendt som ”Sigøjnertrioen”. Et tilnavn værket har fået pga. tredjesatsen – en ”Rondo all’ongarese” inspireret af ungarsk musik, hvor man næsten kan høre både hakkebræt og smægtende sigøjnerviolin. Det er måske ikke først og fremmest kammermusik man forbinder med Richard Strauss, men i sine unge år udforskede Strauss kammermusikkens genre og hvad var mere oplagt end at studerer samtidens mester Brahms. Stærkt inspireret af Brahms skrev Richard Strauss klaverkvartetten i starten af hans karriere kun 18-20 år gammel. Vi slutter i Frankrig med den impressionistiske komponist Debussy, der i 1915 kun få år før sin død skrev Sonaten for cello og klaver. Et teknisk krævende mesterværk, der i dag er en del af det moderne repertoire for cello.

Koncertoptakt i Café Ørsted kl. 19:00

Tilbage