23.09.17 Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester

Odense C, Ansgars Kirke Kl. 16:00

Arrangør: SDMK
Sted: Ansgars Kirke
Pris: Fri entré

Sidste år havde Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester fornøjelsen af at spille for et veloplagt publikum i Ansgar Kirke. Lørdag den 23. september kl. 16.00 venter der både publikum og musikere en ny stor oplevelse, når kammerorkestret på ny gæster Ansgars Kirke.

Kammerorkestret udgør en væsentlig del af de studerendes undervisning og er en meget vigtig del af uddannelsen til udøvende musiker. Besætningen tæller ca. 20 unge strygere fordelt på instrumenterne violin, bratsch, cello og kontrabas.

Ensemblet er internationalt sammensat, idet der er musikere fra flere forskellige nationer. Kammerorkestret har en ganske betydelig koncertvirksomhed og har med det høje niveau i en årrække udmærket sig ved at give udsolgte koncerter på eftertragtede spillesteder som bl.a. Kunstmuseet Louisiana, Marmorkirken i København, Aarhus Domkirke og Koncertsalen Alsion i Sønderborg.

I spidsen for orkestret står Arne Balk-Møller, docent i violin og kammermusik ved Syddansk Musikkonservatorium. Arne Balk-Møller har været solospiller i ”Det Kgl. Kapel” og gæstekoncertmester i ”Deutsche Kammerphilharmonie” og han har nu en international karriere som dirigent og kammermusiker med koncerter på talrige prominente musikfestivaler.

 

 

Tilbage