Undervisere

Etienne Boudreault

Etienne Boudreault

E:
Esbjerg Ensemble

Fagot

Biografi

Etienne Boudreault er fagottist i Esbjerg Ensemble, og tilbyder timeundervisning i kraft af Syddansk Musikkonservatoriums partnerskabsaftale med Esbjerg Ensemble. Han deltager desuden i en årlig coching i kammermusik i samarbejde med sine kolleger i Ensemblet.

Her er præsentationen af Etienne Boudreault fra Esbjerg Ensembles hjemmeside www.esbjergensemble.com

“Det er interessant at vide, at fagotten blev opfundet til et helt specielt formål: på den tid fandtes ingen træblæserinstrumenter med tenor og bastoner som kunne dublere de dybe strygere. Fløjten og oboen havde længe været fremme, men der manglede det dybe træblæseinstrument. Jeg nyder især tenortonerne for deres fyldighed og intensitet. Fagotten er blæsernes store sangstemme !” 

Etienne Boudreault begyndte sine studier ved Richard Gagnon på Conservatoire de Musique du Québec i Saguenay. Han fortsatte sine studier på Indiana University ved professor Kim Walker og på Conservatoire Supérieur de Musique de Genéve hvor han modtog priserne 1er prix de virtuosité avec dinstinctions under professor Roger Birnstingl og post-virtuosité ved professor Daniele Damiano. Han har også deltaget i mesterklasser under Milan Turkovic, Mordechai Rechtman og Christopher Millard.

Som 17 årig vandt Etienne prisen Grand award Winner ved the Canadian Music Competitions (CMC)i blæserkategorien. Derudover vandt han også prisen Grand award Winner i alle kategorier ved National Music Festival of Canada I 1997.

Etienne har jævnligt deltaget i europæiske kammermusikfestivaler både som udøvende musiker og som underviser: Kuhmo International Chamber Music Festival, Storioni Festival, Accademia delle Cree Sinesi, Festival Mozart (Belgien), Kuru Fest, Korsholm Music Festival.

Som solist har Etienne Boudreault spillet i mange forskellige orkestre, l’Orchestre de la Suisse Romande, Vancouver Symphony Orchestra og Sønderjyllands Symfoniorkester blot for at nævne nogle få.

Etienne har ligeledes spillet med mange kendte musikere bl.a. Peter Frankl, Vladimir Mendelssohn, Pascal Moragues, Michel Lethiec, Janne Thomsen, Francis Orval, Nicholas Daniel, Hervé Joulain, Finghin Collins, Henri Sigfridsson og Jacques Zoon. Han har også arbejdet tæt sammen med jazzmusiker Carsten Dahl, der komponerede ” Don’t speak, don’t talk, don’t hear” til ham. I starten af 2015 har han premiere på et nyt værk for fagot og slagtøj af Peter Bruun.

I 2000 blev Etienne Boudreault solofagottist ved Sønderjyllands Symfoniorkester, en stilling som han varetog indtil 2004. Han var også en af grundlæggerne til Ensemble MidtVest. I øjeblikket spiller han som fagottist ved Esbjerg Ensemble i Danmark.