Undervisere

Marta Líbalová

Violin
Bratsch

CV

Marta Líbalová
Violin


Marta Líbalová er uddannet ved Musikkonservatoriet og Musikakademiet i Prag hos Antonin Moravec og Petr Messiereuer.

Siden 1986 ansat ved Det jyske Musikkonservartorium og fra 1992 docent.
Fra 2007 lektor ved Konservatoriet for Musik og Formidling i Esbjerg.

Som solist har hun optrådt med flere danske og tjekkiske symfoni- og kammerorkestre og turneret med disse i Tyskland, Tjekkiet, Italien og Ungarn.

Marta Líbalová har givet utallige solokoncerter i Tyskland, Sverige, Danmark, Tjekkiet og Rusland.

Som kammermusiker har Marta Líbalová medvirket i forskellige ensembler i Tjekkiet og Danmark, både i klavertrio med bl.a. Bohumila Jedli?ková, Michaela Fuka?ová og Gert von Bülow, strygekvartet, Quodlibet-ensemble og Prag Madrigalisterne (Tjekkisk Filharmoni).

Med disse ensembler har Marta Líbalová turneret i Østrig, Italien, Polen, Holland, Belgien og Tyskland.

I 1996 dannede Marta Líbalová sammen med accordeonisten Jytte von Rüden den utraditionelle duo Duo Modus www.duomodus.dk . Med denne duo har hun optrådt i Italien, Tjekkiet, Tyskland, Israel, Kina, Danmark og på forskellige internationale musikfestivaler som f.eks. Schleswig-Holstein Musikfestival, „Chambermusic Connects the World“ i selskab med Gidon Kremer, Yuri Basmet og Guarneri-Kvartet, Tel Aviv Kammermusikfestival  og Gustav Mahler Festival.

Duo Modus´ repertoire spænder fra barok til moderne i duoens egne arrangementer og originalværker. Duoens interessante instrumentkombination og fortolkning inspirerer danske og udenlandske komponister til at skrive værker til Duo Modus, som f.eks. Anders Koppel og Ole Schmidt, der har tilegnet duoen deres dobbeltkoncerter  for violin, accordeon og orkester.

Marta Líbalová har indspillet to CDer med Duo Modus, som bliver spillet i radioen i både ind- og udland. I 2005 blev CDen  ”Duo Modus in Another Way”  kåret til ugens CD i Danmarks Radio.

Marta Líbalová er med duoen modtager af Kong Frederik og Dronning Ingrids Legat.   Som pædagog og lektor i violin og bratsch har Marta Líbalová siden sin ansættelse ledet et internationalt violinmiljø og har uddannet en række fremtrædende unge danske og udenlandske violinister. Hendes elever har vundet mange priser ved  internationale og danske violinkonkurrencer, er modtager af forskellige musikpriser, legater og fonde og har bl.a. positioner som udenlandske og danske solister, kammermusikere og koncertmestre.

Marta Líbalová har som violinpædagog opnået enestående resultater i Danmark.

Marta Líbalová er medlem af juryer ved forskellige nationale og internationale violin- og kammermusikkonkurrencer samt gæsteprofessor ved solo- og kammermusikkurser i ind- og udland.

Hun er stifter af den danske violinkonkurrence „Jacob Gades Violinkonkurrence“  for børn og unge til 21 år.