Café Ørsted

Café Ørsted fungerer sammen med koncertsalen som konservatoriets indbydende ansigt udad til.

Caféen fungerer som kantine for både undervisere og studerende, men som noget unikt blandt landets uddannelsesinstitutioner er alle - både byens borgere, turister og andre interesserede også velkommen i caféen. Her er der rig mulighed for at nyde god musik, spændende kunst, enestående arkitketur og lækker mad i et kreativt og inspirerende studentermiljø.

Der kan købes morgenkaffe, frokost samt eftermiddagskaffe.

Caféen, der i øvrigt har fået sit navn efter den danske fysiker H.C. Ørsted, er samtidig et oplagt og velegnet forum for mange af konservatoriets musikere. De forlyster her jævnligt gæsterne med små og store koncerter - f.eks. Torsdagscaféerne, hvor de rytmiske studerende uddeler musikalske smagsprøver på deres kunnen. Der er fri entré.

Konservatoriets frokostkoncerter er også et tilløbsstykke - det er små koncerter á ca. 30-60 minutters varighed med start kl. 12.10, hvor der er mulighed for at indtage dagens frokost til levende musik.

Caféens originale blå-grønne flisevæg, murstens-frisen og gulvmosaikken omkring den store søjle leder tankerne hen på bygningens fortid som byens elværk.

Velmødt og velbekomme!

Se smiley
Se smiley