Kunst på konservatoriet

På Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg går musik, arkitektur og kunst hånd i hånd. Stedet emmer af åbenhed overfor forskelligheder, som først og fremmest imødekommer en mangfoldighed af musikalske udtryk. 

Men samtidig lægger konservatoriet også vægt på det samspil, som musikken kan have med andre kunstarter og ikke mindst de arkitektoniske rammer, som musikken udfoldes i.

Flere af konservatoriets fællesarealer er udsmykket med en række kunstværker som alle på en eller anden måde, signalerer en dynamik og kreativitet, som også findes i musikken. På den måde indgår værkerne dagligt i en dialog med den produktion af musik og sang, som via øvelokalerne strømmer ud i hver en krog af den historiske bygning. 

Hans Tyrrestrup: "Nocturner"

Langs koncertsalens rosetdekorerede kasetteloft hænger i alt 22 friseagtige oliemalerier, som Varde-kunstneren Hans Tyrrestrup har kaldt 'Nocturner'. Denne titel referer til 'natmusik' eller det ekspressive, romantiske musikstykke, som Tyrrestrup selv holder meget af. Titlens kobling til musikken og derved til det rum, som udsmykningen er placeret i, er langt fra den eneste sammenhæng mellem de 22 friser og deres omgivelser. 

Med deres prominente placering i koncertsalen er Tyrrestrups udsmykning til daglig glæde og inspiration for såvel studerende som koncertgængere på konservatoriet.   

Inger Lenau: Bronzekvadrater

Ved indgangen til konservatoriets foyer har billedhuggeren Inger Lenau udsmykket gulvet. Værket består af 48 enkle, hvide betonsten, hvoraf 8 er indlagt med bronzekvadrater. 
Som én af de studerende udtrykker det, byder værket publikum velkommen til konservatoriet. Allerede ved dørtærsklen bliver man således klar over, at man gæster et hus, hvor der ikke blot er fokus på musik men også på den sanselige oplevelse af andre kunstneriske udtryk.

Charlotte Schrøder: Vævede musikbilleder

I koncertsalsfoyeren ved trappen op til salens øvre rækker hænger Charlotte Schrøders to vægtæpper med titlen 'Sibelius og Berglund'. På afstand synes motiverne at være ude af fokus, men de tager langsomt form, jo tættere man bevæger sig på dem. 
Det optimale sted for at betragte værkerne finder man øverst på trappen. Her, hvor man står direkte foran vægtæpperne, bliver motiverne for alvor tydelige og genkendelige og relationen til konservatoriet er åbenlys.

Thorbjørn Lausten: "Uret"

Værket, der i dag fungerer som en art vartegn, består af tre stramme geometriske figurer: en 6 meter høj, åben kegle,  en 5 meter høj og en 2 meter bred stålkasse forsynet med neonrør;  en cirkelrund sandsten med en diameter på 2 meter, hvorfra der strømmer vand.

I 'Uret' undersøger Lausten forholdet mellem den flygtige og abstrakte tid og vores oplevelse heraf. Således fungerer den seks meter høje kegle, der er opført på en nord/syd-akse, som et solur, der angiver den cirkulære tid.

af stud.mag.art Karen Elsebeth Jensen og Lea Kjærgaard