Der er rige muligheder for at ansøge private fonde og legater om økonomisk støtte til et studieophold i udlandet. En skønsmæssig optælling viser, at private fonde og legater i Danmark laver over 20.000 uddelinger om året, og når du skal til udlandet for at studere eller i praktik er der omkring 1.000 relevante legater – afhængig af hvem du er, hvor du skal hen samt din studieretning.

Hvis du laver en god indsats, så kan fonde og legater finansiere en væsentlig del af dit udlandsophold. Begynd at søge fonde og legater i god tid. Arbejdet er omfattende og kan sagtens begynde, før du har fundet og fået godkendt dit praktiksted. På legatbogen.dk får du al den hjælp som du har brug for og bliver guidet gennem hele ansøgningsprocessen.

https://www.legatbogen.dk/studier-praktik