Postkort fra Rom

Navn: Anne Truelsen Geertsen
Alder: 26 år
Hovedinstrument: Klaver
Uddannelsesretning: Rytmisk
Udvekslingssted: Conservatorio di Musica, Santa Cecilia, Rom

Find Anne her:
www.facebook.com/anelogimusic
www.youtube.com/user/anelogi
www.soundcloud.com/anelogi


Hvorfor tog du på udveksling netop her?

Tilbage i 2011 deltog jeg i en camp i Paola, Syditalien sammen med konservatoriestuderende fra 4 andre lande. En helt fantastisk uge som bekræftede mit ønske om at tage på udveksling og vækkede min nysgerrighed for at vende tilbage og lære mere om den italienske kultur.

Bla. fordi jeg oplevede at deres indstilling og måde at leve på, var så radikalt anderledes end i Danmark og fordi de havde en anden og spændende tilgang til musik. Samtidig var de rigtig dygtige musikere der brændte for musikken.

Hvad synes du om byen og konservatoriet?
Byen er utrolig charmerende og smuk og rummer fantastisk meget historie og kunst. Jeg er vild med stemningen og italienernes tradition for at tage på café og restaurant. Og her er rigtig mange attraktive tilbud for en musiker.

Men det er også en by med alt for mange fattige og hjemløse, som tigger og lever af det de kan finde i skraldespandene. Hvilket gør stort indtryk på en privilegeret velfærdsdansker som mig. ”Har du penge så kan du få” masser af spændende oplevelser i Rom, men er du en ganske almindelig borger, der skal passe sit ofte dårligt betalte arbejde, så synes jeg at byen har nogle store udfordringer at kæmpe med. Til gengæld har italienerne en evne til at tage utrolig let på mange ting. De er gode til at hygge sig sammen og det sker helst over en veltilberedt helaftensmiddag.

Konservatoriet er også meget anderledes end i Danmark. Jeg skulle selv opsøge de lærere jeg gerne ville have timer med da jeg startede og hovedfagsundervisningen foregår i hold. Det har været udfordrende og grænseoverskridende, men bestemt lærerigt for mig, at skulle vende sig til at spille overfor 10-15 andre pianister i undervisningssammenhæng. Men der er en god stemning bandt eleverne og det skaber helt naturligt en anden relation blandt os, at vi får indblik i hinandens arbejde med musikken.

Faciliteterne og meddelelsesstrømmen er dog ikke helt så god som man kunne ønske sig. Det er svært at finde øvelokaler i dagtimerne, hvor de bruges til undervisning. Det er ikke muligt at booke lokaler og standarden er end del lavere end i Danmark. Men det er også rart at opleve, at det ikke nødvendigvis er altafgørende for ens lyst og motivation for at øve. Så finder man andre løsninger. Og jeg har trods det, haft stort udbytte af den undervisning jeg har fået indtil nu.

Er der nogle kulturelle forskelle du har bidt særligt mærke i?
Italienerne er molto tranquillo (meget afslappede!) i rigtig mange sammenhænge ;-) På nær i trafikken og når det gælder mad og fodbold. Man kan altid høre når der er fodboldkamp, uanset om det er i fjernsynet eller om der er topopgør i nabolaget.

Hvad synes du, at du kan tilføre stedet som dansk musiker?
En lyst og drivkraft for noget så skandinavisk som at arrangere og organisere ;-) Et af mine formål og ønsker med at tage af sted, var at forsøge at starte en italiensk udgave af ”Live Music Now”, som har eksisteret i Esbjerg siden 2006. Det går langsomt, men stille og roligt fremad.. Derudover er jeg blevet tilknyttet et projekt som omhandler opstart af et nyt kulturhus i Pizzo, Syditalien. Jeg tror det gælder for alle sydeuropæiske lande, at man skal væbne sig med en god portion tålmodighed og være indstillet på at arbejde på nogle helt andre præmisser end man er vant til, men jeg er sikker på at samarbejdet er lærerigt for begge parter.

Største musikalske oplevelse under dit ophold:
I oktober var jeg til koncert med ”Accademia di Santa Cecilia” (et af Italiens bedste symfoniorkestre) i Parco della Musica. De spillede tre stykker af Rachmaninov med tre forskellige pianister og det var helt fantastisk. Og det sjove var, at alle blandt publikum var fint klædt på, (Parco della Musica kan sidestilles med Det Kgl. Teater), mens orkesteret blot gik på scenen i deres ganske almindelige hverdagstøj. Benvenuto (velkommen) in Italia.

En sjov historie:
En anden lidt pudsig oplevelse havde jeg en dag, hvor jeg i rask trav på vej til metroen, pludselig bliver stoppet af en ældre mand der siger: ”Piano, piano signorina” – ”ta’ det roligt frøken”. Mere italiensk blir’ det ikke..

Andet:
Hvis man synes at det er spændende at rejse og opleve og lære om og af andre kulturer, vil jeg helt klart anbefale udveksling. Det kan synes lidt uoverskueligt i starten at vælge hvor man skal tage hen, skrive ansøgninger til konservatorierne og til de fonde man først skal finde og derefter ansøge. Men der er masser af hjælp at hente på internettet, både til hvordan man skriver en god ansøgning, laver budget osv. Og det er i den grad arbejdet værd! Samtidig hjælper det én med at definere, hvad man vil med sit ophold og med sin musik generelt. Så også selvom man ikke kommer ind, hvilket man jo desværre bliver nødt til at kalkulere med, mener jeg ikke at det er spildt arbejde. Men man skal indstille sig på at bruge noget tid og energi på det.

Derudover: Hvis man skal studere et sted, der ikke er engelsktalende og ikke kan regne med at der undervises på engelsk, vil jeg helt klart anbefale at tage på sprogkursus inden skolestart, hvis man har mulighed for det. Jeg var på et 7 ugers sprogkursus inden jeg skulle starte på konservatoriet og det var en helt ideel måde at få et rimelig kendskab til sproget, samtidig med at jeg mødte en masse andre unge internationale studerende, som jeg kunne tage på eventur sammen med i Rom. Det var en super måde at lære byen at kende på og så var jeg også så klar som jeg overhovedet kunne blive, til at starte og fordybe mig i musikken, da den tid kom. På nær en enkelt koncert og nogle jam’s, gik der ca. halvanden mdr., hvor jeg næsten ikke rørte tangenterne. Men det gjorde at lysten til at spille og øve vendte tifoldigt tilbage, da jeg så endelig(!) begyndte på skolen. Og det var den bedste fornemmelse at starte et nyt skoleår med. 

Spillestedstip:
Circolo degli Artisti: multikunstnerisk og super spændende sted.
Ketambar: hyggelig, med live musik af dygtige lokale musikere, ofte stud. fra kons.. Torsdag og fredag (+ mulighed for lækker økologisk aperitivo og drink for 10 €).
Parco della Musica
Conservatorio di Santa Cecilia
Gran Teatro: musicals mm. (billetter kan købes i boghandlen Feltrinelli)
Teatro dell’Opera (billetter kan købes i operaen, mandag lukket)
Centrale del Foro Italico (stadion i udkanten af byen)

Derudover findes der et hav af kirkekoncerter. Man skal dog forvente at betale mellem 10-30 € i entré.

Jams:
Etabli: ca. hver anden torsdag.
Music Inn: hver tirsdag   

Orkestertip:
Akademia di Santa Cecilia
Danilo Rea

Turisttip:
Hvis man har lidt mere end et par dage til at opleve byen, vil jeg helt klart anbefale at tage en heldagstur ud for at besøge haverne ”Tivoli/Villa D’este” (tog fra Tiburtina (2,6 euro). Entre: stud./under 26: 4 €, over 26: 11 €) og ”Villa Adriana” (bus fra Tivolo mod Rom. Entre: musikstud.: gratis, over 26: 7 €).

De er begge meget smukke og overvældende på hver deres måde.

Restauranttip: ”Panella”: byen bedste aperitivo sted. Buffet og drink: 10 €. Bordbestilling nødvendig.

Gode hjemmesider: www.romeing.it (på engelsk) og www.rometoday.it

Er der noget særligt, du savner fra Danmark?
At busserne kører til tiden, vores velfærdssystem, de danske orkestre man spiller i og så selvfølgelig familien, vennerne og kæresten.