Udveksling og Netværk

Syddansk Musikkonservatorium deltager aktivt i adskillige netværk med henblik på øget internationalisering og understøttelse af lærer- og studentermobilitet.

Mobilitetsnetværk:

ERASMUS+
Erasmus+-programmet er et udvekslingssamarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i 31 europæiske lande. Det forudsættes at institutionerne har et Erasmus+ University Charter.

NORDPLUS
NORDPLUS er et nordisk-baltisk samarbejde under Nordisk Ministerråd. Programmet har til formål at støtte og øge udvekslingen af lærere og studerende mellem universiteter, højskoler og andre institutioner med postgymnasial uddannelse i Norden.

I Nordplus-musikregi deltager SDMK i bl.a. Nordpuls, Nordtrad, Sibelius, Espansiva-netværkene. Se en liste over de nordiske konservatorier her!

AEC
Association Européenne des Conservatoires er en interesseorganisation for primært europæiske musikkonservatorier. SDMK er aktivt deltagende i såvel de årlige kongresser for rektorer som på møder for internationale koordinatorer (IRC).

ABAM
The Association of Baltic Academies of Music (ABAM) er et regional netværk bestående af konservatorier fra de lande der omkranser Østersøen. Samarbejdet har primært projektkarakter.

ANMA
The Association of Nordic Music Academies er et nordisk forum bestående af konservatorierektorer. ANMA arbejder med bl.a. politiske spørgsmål ift. videregående musikuddannelse, vidensdeling og diverse projektsamarbejder.

FORSKNINGSNETVÆRK:

NNIMIPA
NNIMIPA (Nordic Network for the Integration og Music Informatics, Performance and Aesthetics) er et nordisk netværk der arbejder med at udvide det tværinstitutionelle samarbejde NTSMB (Netværk Til Studier af Musik og Betydning) til at omfatte institutioner i hele Norden.
www.nnimipa.org


NTSMB
NTSMB står for "Netværk for tværvidenskabelige studier af musik og betydning". www.ntsmb.dk


WWW.SOUNDMUSICRESEARCH.ORG
- et tværfagligt sammenspil mellem humaniora, teknologi og musikalsk praksis. www.soundmusicresearch.org

Både NTSMB, NNIMIPA og SOUNDMUSICRESEARCH er en del af forskningsprogrammet The Aesthetics of Music and Sound under ledelse af Institut for filosofi, uddannelse og religionsstudier på Syddansk Universitet.

 

ANDRE NETVÆRK:

IASJ
International Association of Schools of Jazz (www.iasj.com)

EAIR
The European Higher Education Society (www.eair.nl)