- Vi vil forny og berige repertoiret for solobasun

 

Som led i et KUV-projekt var det meningen, at Erik Ørum von Spreckelsen skulle komponere 14 minutters musik til basunisten Robert Holmsted. Men han nåede at skrive 40 minutters musik, inden han og solisten var helt tilfredse. Nu håber Ørum og Holmsted, at andre basunister også vil få glæde af de tre stykker musik.

Af Lene Kryger


For fire år siden skrev komponisten Erik Ørum von Spreckelsen værkerne “Conversations” og “Dreamchild” til pianisten Karolina Bogus og basunisten Robert Holmsted.

Samarbejdet var så inspirerende, at Erik Ørum von Spreckelsen siden har komponeret seks solostykker for klaver til Karolina Bogus. Og da Robert Holmsted bad Erik Ørum von Spreckelsen om også at skrive nogle stykker for solobasun, sagde han straks ja:
  
“Det er et privilegium at arbejde med en musiker, der er så dedikeret som Robert. Som komponist skriver man ofte til et orkester eller en solist, man ikke har et personligt forhold til; altså uden at kende deres kvaliteter, klang, udtryk eller personlighed. Men Robert kender jeg som en virtuos musiker, der vil være i stand til at udføre selv de mest krævende udfordringer”, siger Erik Ørum von Spreckelsen.

Robert Holmsteds opfordring resulterede i, at de to, der er henholdsvis docent i klaver og timelærer i basun ved Syddansk Musikkonservatorium, søgte om midler til at gennemføre et KUV-projekt. KUV står for “kunstnerisk udviklingsvirksomhed”, og projektet tager udgangspunkt i en kunstnerisk proces, der skal munde ud i et offentligt tilgængeligt resultat og afsluttes med en afrapportering af såvel processen som præsentationen af resultatet.

"Idéen var, at jeg skulle komponere en vifte af nyskabende stykker for solobasun og i tæt samarbejde med Robert videreudvikle nye teknikker og udtryk for og på instrumentet”, forklarer Erik Ørum von Spreckelsen og fortsætter:

“For en komponist er det fantastisk at skrive for den samme besætning flere gange, så man bliver mere fortrolig med instrumenternes kunnen og får mulighed for som i dette tilfælde at udforske solobasunens musikalske spektrum”.  

 

 

Xenakis, Berio og Rabe

KUV-projektet blev antaget og skulle efter planen være afsluttet i sommeren 2016, men i efteråret 2015 fik Robert Holmsted en alvorlig læbeskade, der gjorde, at han var sygemeldt til foråret 2016. Sygemeldingen satte hele projektet i bero, og først i august 2016 begyndte Erik Ørum von Spreckelsen at komponere.

“For mig var det vigtigt at skrive noget, som Robert ville blive glad for at spille. Men som komponist vil jeg også gerne udvikle mig selv i skriveprocessen, så jeg arbejdede konstant med at finde andre tilgange til instrumentet”, understreger Erik Ørum von Spreckelsen.

Undervejs mødtes Erik Ørum von Spreckelsen og Robert Holmsted for at idéudvikle og forventningsafstemme:

“På det første møde arbejdede vi helt jordnært, så Erik fandt ud af, hvad instrumentet kan, og hvor dets naturlige grænser går. Jeg testede forskellige dæmpere og viste Erik et utal af spilleteknikker. På forhånd havde jeg sendt Erik nogle af mine yndlingsbasunstykker og introduceret han for komponister som Iannis Xenakis, Luciano Berio og Folke Rabe. Og så gjorde Erik til gengæld alt for ikke at skrive som dem”, smiler Robert Holmsted.

Erik Ørum von Spreckelsen havde også gjort sit forarbejde. Han havde googlet sig til 78 stykker for solobasun og hørt lidt af samtlige værker - fra få sekunder til hele værket:

“For mig er det væsentlige, at musikstykkerne ikke ender som opvisningsstykker for Robert, men også bliver interessante for andre at spille”.

 

 

Musik uden manual

Inden første session havde Erik Ørum von Spreckelsen skrevet nogle skitser, for at finde ud af i hvilken retning værkerne skulle bevæge sig:

“Jeg havde bl.a. skrevet et lidt langhåret nummer, “Multiphonics", hvor Robert skulle synge og spille samtidig. Alt sammen for at gå andre veje som komponist. I stedet for udelukkende at skrive meget melodiske stykker var min intention at komponere noget, der kontrasterede det melodiske, der ligger så naturligt for Robert. Og derudover havde jeg skrevet en helt enkel, mol-relateret sang”.

I efterårets løb mødtes Erik Ørum von Spreckelsen og Robert Holmsted flere gange, og for hver gang kom de tættere på et fælles musikalsk sprog - og bunken af noder voksede. Planen var, at Erik Ørum skulle komponere 14 minutters musik, men han endte med at skrive 40 minutters musik fordelt på syv værker, som siden blev barberet ned til tre.

“Undervejs talte vi meget om musik, om notation og klang. Som klassisk musiker er det ikke noget, jeg er så vant til. Men for Erik og mig var det en væsentlig del af processen at blive enige om, hvordan musikken skulle lyde. Mange moderne komponister skriver en hel side om, hvordan de vil have deres værk spillet. Eriks skriveteknik er mere traditionel og kræver ingen udførlig manual”, fortæller Robert Holmsted.

“Jeg er jo rytmisk musiker og elsker at improvisere, så selv om jeg har skrevet klassisk musik i 20 år, er min tilgang alt andet end klassisk. Så når jeg skriver, tænker jeg: “Robert finder selv ud af, hvordan han vil spille det”. Men det gør Robert ikke, for han er klassisk uddannet og har brugt et helt liv på at forfine sin evne til at spille nøjagtig det, der står”, fastslår Erik Ørum von Spreckelsen.

 

 

Ikke skyggen af konflikt

Erik Ørum von Spreckelsen havde både forudset og forventet sammenstød og uenigheder i løbet af processen, men der har ikke været skyggen af konflikter undervejs:

“Robert er en mand, der aldrig siger: “Det duer ikke”. Han spillede alle mine udkast uden på noget tidspunkt at protestere. Men efterhånden kunne jeg jo mærke, når der var noget, han ikke syntes fungerede”.

“Når jeg har en udpræget konstruktiv tilgang til den slags opgaver, skyldes det nok, at jeg som klassisk musiker er vant til at “skulle spille det, der står" og ikke stille spørgsmål. Og undervejs har jeg da bedt om at få en sats sat en halv tone ned, så den blev mere spillelig. Men mine forbehold knytter sig altid, til hvad der kan lade sig gøre på en basun”, siger Robert Holmsted og fortsætter:

“Det gode ved Eriks stykker er, at mange af fraserne er skrevet, så man enten kan spille dem rent klassisk, eller ved hjælp af registre og rytmer kan få musikken til at ændre karakter. For mig var udfordringen at spille langsomt nok, for selv om jeg spillede med metronom, bad Erik mig om at sætte tempoet yderligere ned, hver gang vi mødtes igen”.

"Robert måtte gerne have sagt tydeligere, hvad han ville have. Men når han endelig antydede, at han gerne ville spille noget Bobby McFerrin-inspireret eller noget mere jazzet, skrev jeg ikke sådan noget til ham. Jeg kunne sagtens skrive det, for det har jeg tidligere gjort - for mange år siden, men hvis jeg gjorde det igen, ville det bare blive en gentagelse, som jeg ikke havde hjertet med i”, supplerer Erik Ørum von Spreckelsen.

Til gengæld havde Erik Ørum von Spreckelsen hele tiden øje for Robert Holmsteds særlige lyd:

“Jeg kender Roberts lyd og hans specielle tone, så når jeg skrev, var det den klang, den særlige tone og hans lyd, jeg hørte for mig”.

 

 

Indbygget benspænd

Flere af de indledende møder, hvor snakken især går på basunens karakter og muligheder, er optaget på video. Det samme er Robert Holmsteds “første møde” med skitsen til stykket “Multiphonics”, som siden blev forkastet.

“Når vi mødtes, var det lidt som en eksamen, men også lidt som en brainstorm, hvor vi fik sat det metriske på plads. Det vigtigste var at få styr på tonerne, så kunne fraseringerne komme senere”, husker Robert Holmsted.

“Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg kunne skrive noget melodisk og “sangbart” til Robert. Et indbygget benspænd er, at det er grænser for, hvor længe en basunist fysisk kan spille. Vi fandt, at grænsen gik ved otte minutter, så det gjaldt om at fylde tiden bedst ud. Derfor blev et værk som “Mosaic" sat sammen af mange små brudstykker. Jeg lavede faktisk farveplancher for at se, hvordan delene kunne sættes sammen. Og så var det vildt spændende at høre, hvordan brikkerne faldt på plads i Roberts fortolkning”, siger komponisten.

“Det virkede lidt abstrakt, når jeg fik Eriks skitser, men alligevel kunne jeg umiddelbart se, hvilke værker der mest var mig. Erik skriver rytmisk svære ting - ikke for at drille eller provokere mig, men fordi det for ham er kompositorisk nødvendigt at bygge videre på de basunting, han tidligere har skrevet”, forklarer Robert Holmsted.

“Hvis Robert havde sagt: “Det her vil jeg ikke spille”, så havde jeg skrevet det om. Selv nu hvor processen er slut, ville jeg kunne bearbejde stykkerne, hvis Robert bad om det”, tilføjer Erik Ørum von Spreckelsen.

 

 

I følelsernes vold

I december præsenterede Erik Ørum von Spreckelsen de tre vidt forskellige stykker, der - som komponisten siger - “ikke bare pleaser Roberts lyd, men også udfordrer den”.

“Mine læbeproblemer havde i forvejen forsinket projektet, og da jeg fik de endelige noder fra Erik, var jeg i gang med at indøve Ib Glindemanns basunkoncert, som jeg skulle uropføre med Odense Symfoniorkester. Så jo tættere på Glindemann-uropførelsen, jeg kom, jo mindre tid havde jeg til Eriks ting. Men da jeg endelig gik i gang med hans musik, nørdede jeg stykkerne igennem én takt ad gangen for at blive fortrolig med tonesproget”, fortæller Robert Holmsted.

“Som komponist er jeg ikke synderlig matematisk, nok mere i mine følelsers vold. Jeg er vokset op med klassisk romantisk musik, som Richard Strauss, Gustav Mahler og Johannes Brahms, og jeg har altid elsket deres måde at frasere på. Rent kompositorisk har jeg søgt efter et udtryk båret af former, akkorder og svære intervaller med melodisk flow og fikspunkter. Jeg er mere inspireret af Alban Berg, der kunne få 12-tonemusik til at lyde melodisk, end af Arnold Schönberg eller Anton Webern”, understreger Erik Ørum von Spreckelsen.

 

 

At knække koden

“Min gamle lærer sagde altid: “Uanset om du kan lide musikken eller ej, er din fornemmeste opgave at spille den så godt som muligt”. I mange år spillede jeg til Musikhøst - en festival for ny kompositionsmusik - hvor jeg stort set altid spillede værker, jeg ikke kendte. Men det er min erfaring, at når vi havde øvet på værkerne et par uger og nåede til selve koncerten, havde jeg knækket koden og var begyndt at kunne lide musikken. Jeg har været heldig med Eriks musik, for nok er den udfordrende og krævende, men den er også dejlig at spille”, roser Robert Holmsted.

Basunisten giver de tre nye stykker disse ord med på vejen:

- “Elements" forelskede jeg mig øjeblikkeligt i. "Mosaic" virkede umiddelbart lang, men kun til jeg fandt ind til kernen i musikken. "The Song" hørte jeg først i en version, Erik havde indsunget, så jeg med det samme vidste, hvordan han havde tænkt fraseringerne. Den lille sang vil jeg garanteret bruge til recitals fremover".

 

 

At finde det rette flow

De tre kompositioner er også selvskrevne til at indgå i Robert Holmsteds solistklasseundervisning på konservatoriet. Og allerede 3. april blev stykkerne præsenteret for 20 studerende ved en - videofilmet - masterclass på Syddansk Musikkonservatorium. Her spillede Robert Holmsted uddrag af stykkerne og svarede sammen med Erik Ørum von Spreckelsen på spørgsmål fra salen.

“Responsen fra de klassiske og rytmiske studerende gik mest på Roberts teknisk virtuose spil og gode klang: folk fik et helt andet indtryk af basunen. Ikke mindst i de rytmisk svære passager, hvor Robert kombinerer det bløde, lækre og sangbare med en helt ekstrem power”, siger Erik Ørum von Spreckelsen.

Reaktionerne var mindst lige så overstrømmende, da Robert Holmsted uropførte Erik Ørum von Spreckelsens tre kompositioner ved en koncert på Syddansk Musikkonservatorium 21. april. På programmet var yderligere tre Ørum von Spreckelsen-værker spillet af Robert Holmsted og pianisten Karolina Bogus: “Dreamchild” og “Conversations” for basun og klaver og “Diversité” for soloklaver.

Men med uropførelsen var KUV-projektet ikke slut. I løbet af to dage i maj indspillede Robert Holmsted de tre værker, som allerede ved den lejlighed lød anderledes end ved uropførelsen:

“Inden vi gik i studiet, hørte vi koncertoptagelsen igennem et par gange og opdagede, at nogle af pauserne ødelagde timingen for mig. Løsningen var meget simpel: For at få det rette flow skulle jeg bare være hurtigere til at vende blad”, smiler Robert Holmsted.

 

 

Måske basun og bratsch

Forude venter udgivelsen af videoerne samt en cd med Erik Ørum von Spreckelsens musik. Og selv om de to musikere er svært tilfredse på egne vegne, håber de også, at andre kan lære af den proces, de har været igennem.

“Jeg har ikke bare skrevet noder, men haft en fantastisk pingpong med Robert. Jeg har flyttet mig gennem vores samarbejde og den uvante arbejdsproces. Det er første gang, jeg har brugt arbejdsmetoden med at skrive meget mere musik, end vi havde brug for. Undervejs smed jeg helt færdige musikstykker væk, fordi vi i sidste ende ikke ville være helt tilfredse med dem. Eller brugte reminiscenser fra eksempelvis den skrottede “Multiphonic” i "Mosaic", fordi det gav mening”, siger Erik Ørum von Spreckelsen.

“Ikke for at overgå dig, men jeg tror, jeg har flyttet mig mest. Jeg spiller nogle helt anderledes værker nu. Ikke mindst “Mosaic" er utrolig virtuost. På forhånd var jeg glad for Eriks lyd og tonesprog, men det ekstra spændende var, at jeg ikke anede, hvor de nye stykker ville ende henne. Det, Erik har skrevet, er endnu mere udfordrende, endnu mere komplekst, end jeg havde forventet”, siger Robert Holmsted.

“Det er verdens mest ensomme arbejde at sidde ved det blanke nodepapir, men jeg er parat til at gøre det igen og overvejer seriøst at skrive for basun og bratsch. Robert, der jo er solobasunist i Odense Symfoniorkester, har nemlig fået en forespørgsel fra sin kollega, solobratschisten Rafael Altino", afslører Erik Ørum von Spreckelsen.


Januar 2016 – december 2016

”Værker til solobasun” er et samarbejde mellem komponist og pianist Erik Ørum von Spreckelsen og solobasunist ved Odense Symfoniorkester Robert Holmsted, der har til formål at videreudvikle forskellige teknikker og udtryk på basun med henblik på at skabe en vifte af nye basunstykker, der kan forny repertoiret for solobasun.

Kompositionsprocessen og indstuderingsfasen dokumenteres med tekst, video og billeder med henblik på at afdække refleksioner og udvikling der udspringer af samarbejdet mellem komponist og basunist.

Projektet afsluttes med en serie koncerter og masterclasses rundt om i landet.