2012 - 2016

Igennem mere end 25 år som udøvende kunstner har Helene Gjerris ved adskillige lejligheder været involveret i opførelser af Per Nørgårds værker. Hun har derigennem erfaret, at komponistens måde at skrive for stemmen på resulterer i et helt særligt og meget genkendeligt vokalt univers og ligeledes, at der stilles store krav til sangerens vokale fantasi og nysgerrighed samt vokaltekniske formåen.

Med afsæt i disse erfaringer har det være projektets formål at identificere og beskrive Per Nørgårds særlige vokale udtryksmidler med henblik på videreformidling til udøvende sangere og publikum.

 

Projektet er forløbet i tre faser.

 

Første fase (DKDM)

 - indstudering og indspilning af et udvalg af vokal kammermusik af Per Nørgård fra 1952 - 1988. Udgivelse af cd'en "Songs from Evening Land" i efteråret 2012.

 

Anden del (DKDM og SDMK)

- instruktion af sangstuderende i forbindelse med to koncerter på henholdsvis Syddansk Musikkonservatorium og DKDM i udvalgte værker af Per Nørgård. Introduktion af værkerne og af Per Nørgårds vokale kompositionsteknikker for publikum.

 

Tredje del (DKDM og SDMK)

- udarbejdelse af essay "Per Nørgårds vokale skatkammer" om egen kunstnerisk proces og om specifikke karakteristika ved Per Nørgårds vokale udtryk.

- udarbejdelse af håndbog til indstudering og øve-proces samt fortolkning af et udvalg af Per Nørgårds vokal-værker.

 

Såvel essay som håndbog er formidlet via websitet PNVM.dk, hvor man kan høre lydeksempler og finde links til andre relevante sites som Edition WH og Dacapo.