04.03.2015 13:31

Accordeon-solist debuterer

Julija Skipore dimitterer fra konservatoriets solistklasse


Julija Skipore er oprindeligt uddannet accordeonist fra konservatoriet i Riga, men de seneste to år har hun studeret på solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium hos docent Jytte von Rüden.

Skipores musikalske karriere begyndte da hun som ni-årig fik sit første instrument i hånden, og siden har hun studeret på konservatorier i både Letland, Milano og Danmark. Ved siden af studierne har hun optrådt som solist ved koncerter over det meste af Europa, ligesom hun har deltaget i talrige masterclasses og vundet priser ved internationale konkurrencer i bl.a. Italien, Rusland og Estland.

Solistklassen er en overbygning til den traditionelle konservatorieuddannelse, så der er lagt op til to mindeværdige aftener. Koncertrepertoiret er hentet fra komponister som Bargielski, Gubaidulina, Jolivet, Nordheim og Mendelsohn og indeholder både original musik for accordeon og transskriptioner.

Mandag d.16. marts

kl. 19.30
SDMK Esbjerg

 

Torsdag d. 19. marts

kl. 19.30
SDMK Odense