09.12.2015 14:08

"Jeg tror ikke jeg har valgt musikken. Den har valgt mig"

Protræt af Radek Wosko, trommer


Radek Wosko har fuldt blus på karrieren. Ikke sådan bare at han har ok med spillejobs og en god tjans som musikskolelærer. Nej, fuldt blus som i fire flot anmeldte pladeudgivelser siden 2013 og tre nye på vej, turneer i Danmark, Polen, USA og Afrika, og en god tjans som musikskolelærer. Radek er kandidatstuderende trommeslager og komponist ved Syddansk Musikkonservatoriums rytmiske linje i Odense. Han forlod sit hjemland, Polen, som 25-årig og rejste til Danmark for at satse fuldt og helt på at gøre barnedrømmen om et liv i musikken til virkelighed. Det var lige efter at han havde færdiggjort medicinstudiet. Stillet foran valget mellem at skulle tage den sikre vej og ernære sig som læge og skrue ned for musikkens rolle i hans liv, eller satse hele butikken på en ny start og en mere usikker levevej med musikken i højsædet gik det op for ham, at der reelt slet ikke var tale om et valg:

 "Musik betyder alverden for mig. Jeg er færdiguddannet læge i Polen, og da jeg blev færdig spurgte jeg mig selv om jeg kunne leve uden medicin og om jeg kunne leve uden musik. Jeg kunne godt leve uden medicin, men ikke uden musik. Og så satsede jeg 100 procent på det. Adam Nussbaum (red: amerikansk trommeslager) sagde en gang, at hvis man skal vælge musikken, så skal man lade være. Jeg tror ikke jeg har valgt musikken. Den har valgt mig. Jeg har spillet musik siden jeg var seks år gammel. Jeg startede med klaver og senere trommer. Min storebror er en kendt pianist og producer i Polen. Han har vundet en del polske grammyer. Jeg tror det startede med ham. Han er fem år ældre end mig, og da han var fem begyndte han at spille klaver. Så musikken har altid været der i min barndom. Ikke fra mine forældres side, men fra i kraft af min bror."

Nogle år forinden havde han mødt nogle danske studerende fra konservatoriet i Odense på en jazzfestival på den tyske ø Rügen. Det var her han blev opmærksom på muligheden for at studere i Danmark:

"Jeg var med til en jazzfestival på en tysk ø, der hedder Rügen. Blueboat Jazzfestival. Tomasz Licak, der er tidligere dimittend fra Odense, og jeg blev tilbudt at komme med til festivalen gratis. På festivalen var der nogle studerende fra konservatoriet i Odense og nogle folk fra Polen, der underviste på nogle workshops. Det var rigtigt fedt. De danske studerende fortalte om skolen, de fortalte om Danmark og om forholdene her. Jeg var 20 år gammel og allerede i gang med medicinstudierne, men Tomasz var kun 18, og var ved at gøre gymnasiet færdigt. For ham var det ikke så interessant at studere i Polen, fordi musikmiljøet der var meget mere konservativt og be-bop orienteret. Folk blev uddannet til at være sindsygt dygtige udøvere, men der var ikke så meget fokus på det kunstneriske indhold. Det er anderledes i dag, men dengang var det sådan. Så Tomasz kontaktede to af sine venner og de blev alle tre optaget i Odense. Og så begyndte de at komme til Polen og spille koncerter, lave workshops og fortælle om det hele. Jeg begyndte at tænke over om jeg skulle ændre noget i mit liv. Hvis jeg skulle gøre det ville jeg flytte til et andet land, så jeg søgte ind i Odense. Jeg søgte to gange. Første gang kom der en hel masse andre polakker og der var vidst en regel om at der ikke måtte optages mere end fire udenlandske studerende. Da jeg søgte anden gang kom jeg ind."

Med optagelsen på Syddansk Musikkonservatorium fulgte en tilværelse med fuldt fokus på musikken og den ene store oplevelse efter den anden, men det krævede også hårdt arbejde. Radek fik ikke SU i starten og måtte derfor både arbejde en del ved siden af studierne for at have råd til at gå på konservatoriet:

"Jeg kan huske første år øvede jeg sindsygt meget, lærte sindsygt meget dansk og så var jeg på arbejde tre timer om dagen hver dag. Det har været nogle hårde dage, men jeg oplevede det ikke som var det hårdt. Det skulle jo bare gøres. Der skulle øves og der skulle spilles og der skulle arbejdes og der skulle læres dansk."

Når de tætpakkede dage ikke føltes som hårde skyldes det i høj grad, at undervisningen på konservatoriet i Odense var både inspirerende og på et særdeles højt fagligt og kunstnerisk niveau:

"Det har været helt fantastisk! Jeg har fået så meget ud af det. Virkelig meget. Min første trommelærer var Anders Mogensen. Og hver undervisningstime af mit første halve år på konservatoriet var en milepæl! Det var som at åbne en dør og så kom man ind i et rum, hvor der var fire døre. Og igen og igen og igen og igen. Og med hensyn til min kompositionsuddannelse, så fik vi i min første time med Erik Ørum von Spreckelsen til opgave at skrive et nummer i f-dur. Og det nummer, som jeg skrev for seks år siden, spiller jeg stadig med nogle orkestre og det er også på en af mine plader. En anden rigtig vigtig del af mine studier var mine kammerater. Især dem fra de ældre årgange. Det har været med til at skabe mig kunstnerisk, at jeg har kunnet se op til dem og sige: "Okay! Jeg vil gerne lave min egen musik. Jeg vil gerne turnere. Jeg vil gerne ud i verden". Så miljøet på konservatoriet har også været en rigtig vigtig del af min uddannelse her."

Den inspiration og motivation Radek hentede hos sine medstuderende er ikke blot blevet omsat til drømme, men i den grad også til handling. Siden 2013 har han konstant udviklet og skabt nye musikalske projekter med både unge og etablerede jazzmusikere.

"Jeg har ligesom fulgt de spor der blev lagt af de studerende, der var på konservatoriet før mig. Og så har jeg virkelig satset, på de ting jeg har sat i gang. Jeg har været heldig at have en del kammerater at arbejde sammen med, men jeg har også sørget for at mine projekter altid blev afsluttet med en plade. Et godt eksempel er bandet "Tåge", der består af mig og to andre polakker. Til at begynde med vandt vi nogle konkurrencer i Polen. Så tænkte vi det kunne være sjovt at lave en indspilning, og det blev stille og roligt til en plade. Den har så fået rigtigt fede anmeldelser og en honourable mention i New York City Jazz Record i 2013. Det vil sige at det er en af de 50 mest interessante plader det år. Det var en plade der blev lagt mærke til i verden og det er jeg rigtigt glad for."

Udover "Tåge" har Radek udgivet plader med tre andre orkestre, "Entropy", "Entrails United" og "Radek Wosko with Kasper Tranberg and Marek Kądziela" , som bandleader eller co-leader siden 2013. Med "Entrails United", hvor han spiller sammen med odenseanske Martin Buhl, barndomsvennen Tomasz Licak og Carl Winther, har han både vundet en af Polens største jazzkonkurrencer og turneret i Afrika:

"Det startede som en trio, fordi jeg vidste at Martin Buhl kendte Carl Winther, der bl.a. spiller med min tidligere lærer Anders Mogensen rigtigt meget...og med Jerry Bergonzi. Så vi inviterede Carl med på tur. Vi deltog i en konkurrence i trio-sammenhæng i 2012, men tabte den desværre. Året efter havde vi udvidet konstellationen med Tomasz Licak og så vandt vi konkurrencen. Det er en af de største jazzkonkurrencer i Polen. Hvis ikke den største. Siden da har vi spillet rigtigt meget i Polen og Danmark, og har også været på turné i Afrika i år. Forbindelsen til Afrika kommer dels fra at Carl har været på Zanzibar rigtigt meget, og dels fra mit fordybelsesår efter min Bachelor, hvor jeg boede i Ghana om foråret. Afrika er spændende, fordi al rytme i rytmisk musik kommer der fra. Så man kan opsøge udgangspunktet for musikken. Vende tilbage til rødderne og lære noget. Vi havde faktisk planlagt at lave en tværafrikansk turné, men vi var nødt til at aflyse i Vestafrika pga. ebola-epidemien, og så blev det kun til Østafrika. I Kenya og Tanzania. Entrails United turnerer jævnligt og vi har nogle planer til næste år, som jeg ikke vil afsløre andet om end at vi rejser ud til et andet land for at indspille en rigtigt fed plade. Det bliver offentliggjort når hele projektet er på plads."

Hans seneste udgivelse, "Contouring", der er indspillet sammen med Kasper Tranberg og Marek Kadziela, har høstet flotte anmeldelser mange steder og det samme gør sig gældende for orkesterets koncerter. Det er også det første projekt, hvor Radek selv har stået for næsten hele processen omkring tilblivelsen af pladen:

"På "Contouring" er det mig der har stået for det meste. Jeg ar skrevet seks ud af pladens otte numre. Det står også i mit navn...Radek Wosko featuring.... Man kan næsten sige at det er min debutplade...det er den første plade hvor jeg er ansvarlig for det hele. Både logistikken og kontakten til pladeselskabet og det hele. Men når det gælder det musikalske elsker jeg at være demokratisk. Jeg kan ikke lide den indstilling, hvor man kommer med nogle direkte ordrer til sine bandmedlemmer. Jeg vil gerne have at folk spiller den musik jeg præsenterer dem for på deres egen måde. Så bliver det spændende, for så kan det blive til noget jeg ikke har hørt før. Kommer jeg med det hele klart i hovedet og trækker det ned over musikerne, er det jo lige gyldigt hvem de er. Det kunne være hvem som helst, der spiller det. Grunden til at jeg har Kasper og Marek med på den plade er jo, at jeg ville have Kasper og Marek. Ikke bare en kreativ trompetist og en kreativ guitarist. Selvom det er mig, der har været primus motor på det her, så har jeg lært rigtigt meget af dem, og det gør jeg hver gang vi er på scenen. Jeg har hele tiden øjne og ører åbne og prøver at lære så meget som muligt. Jeg har altid sigtet efter at kunne lære noget af de folk jeg spiller sammen med. Jeg synes man skal stræbe efter at spille med de mennesker der bedre end en selv. Så får man lært noget, ikke? Derfor har det altid været en del af processen. Når jeg selv sætter nogle ting i gang, sørger jeg for at gøre det på en måde så jeg kan lære noget af det og blive bedre".

Netop lysten til hele tiden at lære nyt og dygtiggøre sig står som en central drivkraft for Radek Wosko. I forbindelse med sit kandidat-forløb har han fået bevilliget undervisningstimer hos den højt profilerede trommeslager og komponist John Hollenbeck. De mødes ca. en gang om måneden i Berlin til nogle intensive forløb, hvilket har givet Radek god tid til den fordybelse han vurderer som værende utroligt vigtig for hans udvikling som musiker:

"Det har været fedt, fordi jeg ikke har haft brug for en lærer hver uge mere. Så kan jeg virkelig grave med ned og fordybe mig, for det synes jeg stadig jeg har brug for. Fordybelse og studier bliver jeg aldrig færdig med. På den her måde har jeg selv kunne prioritere min tid, så der også blev tid til noget kunstnerisk arbejde, som jeg synes også er en del af det at være studerende. Jeg prøver altid at fordybe mig og øve mig så meget som muligt. Det samme gælder for komposition. Jeg afsætter rigtigt meget tid til at skrive musik og har fx også et forløb med Erik Ørum i Odense, hvor vi mødes en gang om ugen og arbejder på nogle store værker."

Med udsigten til snart at have afsluttet sin uddannelse ved Syddansk Musikkonservatorium planlægger Radek både at sætte endnu mere gang i karrieren, og at fortsætte med at lære nyt hvor muligheden byder sig:

"Jeg spiller med Tomasz Stanko her til februar. Hvis man skal sætte et ansigt på polsk jazz de sidste 50 år, så er det ham. For mig er han en af de største helte. Man kan sammenligne det med at spille med Miles Davis eller John Cochran for os polakker. Han betyder rigtigt meget. Jeg tror også det kommer til at betyde rigtigt meget for min karriere at gøre det. Jeg har også en udgivelse mere på vej i 2016...det er tre plader i 2016 indtil videre. Der er altid gang i tingene mindst et halvt år i forvejen. Men samtidig vil jeg også gerne lære noget mere, så jeg overvejer at søge solistklassen. Jeg har stadig brug for den fordybelse og for at møde nogle fede og inspirerende folk."