23.03.2015 12:37

”MAN KAN JO ALT HVIS MAN VIRKELIG VIL DET!”

Monica Schmidt Andersen / Blokfløjte


Performance, projekter og passion er nøgleordene når soliststuderende blokfløjtenist Monica Schmidt Andersen skal sætte ord på sin tilværelse, der er fyldt til randen med musikalske ideer, spændende initiativer og en enorm lyst til at søge og træde nye veje ind i tilværelsen som musiker. Udover soliststudiet ved Syddansk Musikkonservatorium studerer Monica musikpsykologi ved the University of Sheffield, medvirker i og driver adskillige musikalske projekter i Danmark, Holland og Sverige og underviser på Musikskolen. Hun har med andre ord tallerkenen fuld og det trives hun rigtigt godt med.

”Det med at man får en tanke og den udvikler sig til noget konkret. Noget der sker. Det er det der er min drivkraft. Man kan jo alt hvis man virkelig vil det. Når først ét projekt er lykkedes tager man en anden idé frem og prøver den af, og pludselig griber det om sig. Det betyder rigtig meget for mig at arbejde i forskellige konstellationer og stilarter. At dykke ned i den tidlige musik, grave efter original noder og gamle kilder er vildt spændende, især når man dagen efter står med en nulevende komponist og er med til at skabe helt nye værker eller i samarbejde med skuespillere eller dansere bliver udfordret på helt andre måder. Alt er med til at inspirere og udvide ens horisont og evner.”

Senest har Monicas iværksættertrang affødt et dansk-svensk projekt omkring tidlig musik.

”Det er et eksperiment i tidlig musik, altså den gamle musik. Hovedsageligt barokmusik.  Jeg har sammen med en svensk barokviolinist startet det der hedder the Nordic Baroque Band. Mit første band! Vi er tre svenskere og tre danskere. Der er blokfløjte, strygekvartet og cembalo. Det er altid spændende at starte noget nyt, selvom det kræver mange penge, er dyrt at sælge og kræver mange rejser frem og tilbage. Vi startede op i efteråret med en koncert i Danmark, hvor vi fik lavet alt materialet. Siden er vi blevet kontaktet af en Erstakirken i Stockholm, hvor vi er blevet bedt om at lave en koncertserie med koncerter i oktober, november og december, hvilket er ret unikt for et nyt ensemble. Vi havde lavet en video til Youtube. Det er altid godt med video. Ud fra videoen syntes de vi kom med noget nyt, der kunne give et friskt pust til den måde man præsenterede den tidlige musik på i Stockholm. På den måde har projektet pludselig fået en retning, som vi skal sørge for at bygge videre på. 

I mange projekter er det mig der er motoren. Det har jeg det rigtig godt med. Det vigtigste for mig i et ensemble er at man bidrager med de kvaliteter man hver især har. Det er vigtigt at finde styrkerne i konstellationerne og undgå at man står med det hele selv, for det kan man ikke holde til.”

At skulle skabe mulighederne selv og være drivkraften i musikalske samarbejder og projekter er noget der falder Monica helt naturligt.

”Spiller man blokfløjte ved man fra starten, at der ikke er noget orkester der venter. Der er ikke nogen fast stilling som musiker, så du skal have lyst til at gøre det selv. Det har selvfølgelig noget med personlighed at gøre. Jeg elsker at være den der driver, den der finder på, og så er blokfløjten bare perfekt. Der ikke nogen der ringer hvis du ikke selv er ude at gøre arbejdet først. Det sker selvfølgelig, at man bliver hyret til en eller anden specifik opgave, men det at få lov til at skabe sit eget og især det at skabe kontakt til publikum betyder rigtigt meget for mig. ”

Kontakten til publikum og det fokus på performance det skaber, er kerneværdier for Monica når hun tilrettelægger og spiller koncerter i de ensembler hun indgår i og som solist. Forsømmer man som musiker at tænke publikums oplevelse ind i en koncert risikerer man at publikum taber interessen.

”Jeg keder mig selv ret tit når jeg er til koncert. Det er sikkert fordi jeg beskæftiger mig med musik hele dagen, men jeg har brug for noget mere end bare musikken. Derfor har jeg også lyst til selv at arbejde med performance som musiker. Jeg kan mærke hvis jeg er ved tabe publikum til en koncert. Hvis man så lige får snakket til dem, lyser de op igen. Mærker jeg det mens jeg spiller løfter jeg lige niveauet en tand. Skruer lidt op for hvordan man optræder eller hvordan man kommunikerer med sine medmusikere.

Jeg tænker også meget over programmet for at gøre det mere publikumsvenligt. Især med barok-ensemblet. Man kan vælge at spille fire større værker og så er koncerten slut, men vi er meget opmærksomme på, at kombinere de større værker med fx en lille cellosolo. Når jeg selv spiller solo, har jeg det godt med at spille uden noder, da jeg føler mig mere fri. Det kan også i visse tilfælde skabe en hyggelig stemning, hvis publikum nyder et glas under koncerten."

Performancens betydning for kvaliteten i en koncert har optaget Monica siden hendes andet år på konservatoriet. Her oplevede hun at nogle bifagseksamener ikke forløb ligeså godt som hun havde ønsket sig. Derfor gik hun i gang med et selvstudie for at lære hvordan hun kunne blive bedre til at stå på en scene. Det førte så til et ønske om at uddanne sig indenfor musikpsykologi:

”Jeg gik så på jagt efter en uddannelse på området og da det ikke findes tilbudt i Danmark, fandt jeg det i England, og blev optaget samtidig med, at jeg blev optaget på solistuddannelsen ved SDMK. De to uddannelser supplerer hinanden rigtig godt. Det handler jo selvfølgelig om alt det psykologiske, men også om hvordan du øver dig og lærer udenad. Alle de teknikker og tricks har jeg kunne bruge til at blive mere effektiv som musiker. ”

Med to krævende uddannelser, projekter i flere forskellige lande, et job som musikskolelærer og kun 24 timer i døgnet er der ikke plads til meget andet i Monicas tilværelse, og hun lægger da heller ikke skjul på at hendes måde at gøre tingene på kræver både struktur, benhård prioritering og vilje til at lide afsavn i nogle af livets andre facetter.

”Jeg er en person, der kan klare rigtigt meget og godt kan lide at have rigtig mange bolde i luften og have rigtigt travlt. Men alt er jo prioritering. Så det er klart at aftener på sofaen, foran fjernsynet eller i biografen…alt sådan noget er bare væk! Og spørger du min familie, min kæreste og mine venner vil de nok også sige at jeg er nærmest ikke-eksisterende. Men det er et valg jeg har truffet for de her to år. Jeg vil ikke gå på kompromis med mine to studier og mine koncerter, for det betyder meget for min fremtid. Jeg har heldigvis opbakning, der tåler at det koster. Det er en hård prioritering, men en prioritering jeg har valgt at tage, fordi jeg brænder for det jeg laver, og følger mine drømme og visioner. ”

Her kan du følge Monicas projekter og aktiviteter.

www.monicasandersen.com