03.05.2018 14:49

Strygermøde på tværs af uddannelser

for tredje gang mødtes SDMK Strygeensemble på tværs af uddannelsesretninger og årgange.


Under ledelse af violinisten Bjarke Falgren indøvede strygerstuderende fra Esbjergs klassiske, rytmiske og folkemusikalske linjer i uge 17 et fælles repertoire, som blandede både arrangerede og improviserede passager og udfordrede de studerendes kreativitet og musikalske comfort zones.

Forløbet blev afsluttet ved en åben koncert, hvor resultatet af ugens anstrengelser for første og eneste gang blev fremført for et begejstret publikum. 

Efter koncerten blev publikum yderligere forkælet, da tre af Esbjergs klassiske sangere sammen med den finske pianist Eliisa Suni gav et spændende indblik i, hvad de havde arbejdet med i ugens løb.

SDMK Strygeensemble er støttet af Kulturregion Vadehavet, Knud Højgaards Fond og Spar Nord Fonden.

Se fotos fra ugens forløb

Læs om Bjarke Falgren i den nyeste udgave af Musikeren