12.10.2017 12:34

Velbesøgt Karrieredag i Esbjerg

Den 7. karrieredag i Esbjerg og slog alle rekorder med knap 90 tilmeldte.


Programmet bød på inspirerende fortællinger fra tidligere studerende, der har været særligt modige i deres tilgang til arbejdslivet, samt gode råd og historier fra kyndige branchefolk med fingeren på pulsen.

Det blev en spændende dag med fokus på professionalitet, nye muligheder og kunstnerisk integritet, og hvordan et bæredygtigt arbejdsliv kan begynde at tage form og blive til virkelighed – allerede under studierne.

Se flere fotos på Facebook!

 

Syddansk Musikkonservatorium holder 2 årlige karrieredage foruden en række workshops med kunstnerisk entreprenørskab som overordnet tema.

Formålet er at skabe fokus på de karrieremæssige spørgsmål, udfordringer og muligheder, der venter efter endt uddannelse - og som sandsynligvis (og forhåbentlig) allerede presser sig på hos de studerende.

Tanken er, dels at imødekomme konkrete behov for branchekundskab gennem deltagelse fra fx faglige organisationer, dels gennem alumnefortællinger og oplæg fra aktører, at inspirere og skabe refleksion over egne karrieremæssige muligheder og udfordringer.

Dagen tilrettelægges som en blanding af faglige oplæg, workshops og paneldebat, så der er mulighed for at møde branchen fra forskellige vinkler og tid til at indgå i dialog med andre studerende og karrieredagens aktuelle gæster.