Reagér og spil!

 

Af Thommy Andersson, dec 2016 - dec 2017

Projektets omdrejningspunkt er udviklingen af sammenspilsøvelser, der har til formål at 

  • styrke forståelsen af den enkelte musikers samt ensemblets fælles kvaliteter og begrænsninger
  • udvikle og optimere den enkelte musikers evne til at holde koncentrationen sammen med andre
  • udvikle og forbedre ensemblets evne til at holde koncentrationen i fællesskab

Øvelserne er et udgangspunkt og tager afsæt i grundlæggende musiske elementer uden brug af specifikke musikgenrer eller instrumentkombinationer

In english

Undervisningsmateriale

På baggrund af projektet foreligger undervisningsmaterialet 'Reagér og spil': 

Video

Øvelserne er dokumenteret i en række videoeksempler:

Om projektet

 

Indhold

Med `Reagér og spil` har jeg ønsket at udvikle og belyse den enkelte musikers evne til at reagere og identificere orkesterets fælles lyd på tværs af instrumenter og musikere, samt placere sig selv i orkesterets samlede sound.

Gennem udvikling og afprøvning af et forløb med specifikke øvelser, der sætter fokus på nødvendigheden af at lytte til hinanden, når man spiller musik sammen, ville jeg se, om det gav musikerne mere indsigt i dét at lytte.

I øvelsesforløbet blev primært disse 4 elementer sat i centrum:

  • RYTMIK
  • ARTIKULATION
  • DYNAMIK
  • SOUND 

Min tese lyder således:

At etablere en forståelse for sammenhængen mellem rytmik, artikulation og dynamik er en forudsætning for at kunne skabe en fælles kvalitativ sound.

I øvelserne sættes der fokus på vigtigheden i (- og nødvendigheden af -) ikke at fremskynde resultater i en sammenspilssituation, samt at få alle musikere i samklang - til at klinge sammen -, samt arbejde med ovenstående fire grundlæggende musiske elementer som afsæt for øvelsernes indehold.

Øvelserne har som omdrejningspunkt at styrke musikernes fælles forståelse af lyd og samklang, samt at udfordre deres fordomme/forestillinger omkring hvordan de oplever sig selv og hinanden i en gruppe.

Der foreligger en kunstnerisk udviklingsdimension i at lave øvelserne, idet de også tjener til at afdække de mest grundlæggende elementer i de medvirkende orkestres musik.

Fælles grundviden såsom harmonik, melodik, form, “patterns”, claves m.m. er integreret, som en naturlig del og en ekstra dimension til de 4 grundsten som alle øvelserne bygger på.

Ligeledes kan øvelserne ses som kreative tilgange til kunstneriske samarbejder på tværs af og/eller indenfor andre kunstneriske retninger, hvor grupper af udøvere arbejder sammen med at undersøge en fælles sound/et fælles udtryk.

Øvelserne er tiltænkt musikere, undervisere og ensembler. Øvelserne er beskrevet i deres fulde længde og kan simplificeres eller laves mere udfordrende til et passende niveau i relation til ensemblets muligheder.

Forløb

Øvelserne er afprøvet primært på konservatoriestuderende ved SDMK, og MGK- elever på Musikhøjskolen på Frederiksberg, men også på såvel professionelle musikgrupper ( bland andet kor, strygerkvartet,  jazzgrupper ) samt enkelte skoleklasser på mellemtrinet i folkeskolen.

Jeg har anvendt øvelserne med mit sammenspilshold på SDMK hver mødegang fra august 2016 - nu. Her har vi typisk i opstartsfasen, brugt den første del på at repetere en øvelse for at aktivere koncentrationen i en allerede indstuderet øvelse, for dernæst at skifte over til en ny.

For mange i ensemblet var det en ny tilgang at på intet tidspunkt spille numre, men i stedet hele tiden arbejde med grundlæggende færdigheder så som dynamik, rytmik og artikulation.

Sammenspilsholdet på SDMK bestod af saxofon, trompet, klaver, elbas, kontrabas, trommer og 2 guitarister. Jeg er gået nogenlunde kronologisk frem og har nået at afprøve de fleste af øvelserne med dette hold.

De første øvelser handler meget om - med brug af lange toner: intonation, fælles dynamisk klang og den generelle sound i ensemblet.

Det byder på forskellige udfordringer på forskellige instrumenter - hvordan spilles et bestemt pitch på trommer - og hvordan løses de lange toner på klaver/bas/guitar?

Dette gav god anledning til at udforske instrumenternes muligheder set helt upartisk i forhold til æstetiske traditioner, og gav musikerne en god forståelse for de enkelte instrumenters egenskaber (overtoner, ansats, dynamiske muligheder, udklingning mv.).

Den generelle respons fra de studerende var meget positiv, i begyndelsen måske lettere tvivlende i forhold til fx at skulle spille den samme tone igen og igen - uden nogen form for tempo, defineret harmonisk kontekst etc., men efterhånden blev tvivlen afløst af en aha-oplevelse da de sank ind i lyden af det der foregik og begyndte at opleve det uden forbehold. I takt med dette oplevede ensemblet deres blend markant bedre og der opstod gradvist en samlet ‘sound`. 

Senere øvelser udføres i et underliggende tempo som dog ikke spilles eksplicit, og her har de haft stor gavn af at øve sammen, at have ansvar for at opretholde en fælles ‘time’, hvor man hele tiden skal reagere og rette ind for at alle er på samme side ‘time’-mæssigt. Når der så fx. udelukkende har skullet spilles markeringer, der flytter sig på slagene i et længere loop, er evnen til at holde fast i sin indre time/periodefornemmelse på trods af de få ydre spillede lyde blevet sat på prøve.

Nogle øvelser gør brug af forskellige underdelinger som der skiftes imellem på bestemte måder, og her blev musikerne opmærksomme på i hvilken grad nogle af skiftene mellem nogle underdelinger var sværere end andre. 

Flere af musikerne brugte øvelserne i simplificerede versioner i deres egne ensembler udenfor timerne på konservatoriet, samt i undervisningssituationer hvor de selv underviste i sammenspil på musikskoler m.m.

Særligt øvelser hvor der spilles forskellige underdelinger samtidig. men kun een musiker må spille i hvert lag ad gangen, og der må skiftes lag som man lyster, gør det nødvendigt at der kan rummes at lytte til andre underdelingslag samtidig med at man selv spiller et lag knivskarpt - og det kan jo nemt differentieres så nogen fx. blot spiller på en tone, medens andre forsøger at bygge fraser.

På samme måde øves bevidstheden og udførelsen af artikulation og dynamik i efterfølgende øvelser.

Reaktionstiden bliver især trænet i øvelserne 10-13, hvor en kort tone sendes rundt i band-cirklen. Det er enkelt, deltagerne synes det er supersjovt og det er samtidig en meget krævende koncentrationsmæssig øvelse over tid, en slags musikalsk nærværsmarathon.

Disse øvelser fungerede meget godt i alle de sammenhænge hvor jeg har afprøvet øvelserne, herunder en skoleklasse (4. klasse), samt div. klassiske ensembler. 

Jeg har sammen med 3 studerende fra SDMK, samt 2 professionelle musikere indspillet demonstrationsvideoer af samtlige øvelser, da jeg håber, at beskrivelserne af øvelserne bliver nemmere at forstå med dette visuelle supplement.

Konklusion

Majoriteten af de involverede musikere, der har afprøvet alle øvelserne, har oplevet at have fundet en mere kreativ og konkret tilgang til dét at lytte, når de spiller med andre. 

De musikere (studerende) som jeg har været sammen med over et længere forløb ved SDMK, siger, at de kan mærke, at deres musikerskab, efter at have lavet øvelserne, har fået væsentlig mere:

  • bevidsthed om klang
  • åben parathed
  • kropsligt sprog
  • fokus på instrumenternes forskelligheder
  • lyst til at koncentrere sig
  • mærket en ny form for træthed efter at have spillet musik

De har ligeledes værdsat belysningen og oplevelsen af, hvor vigtig den fælles koncentration er for samspillets udvikling.

At kaste sig ind i en øvelse direkte med bevidstheden om klang, fælles ‘time’, sound og åben parathed, samt at øvelsernes karakter ikke er genrespecifikke og samtidig let kan differentieres til de enkelte deltagere. Øvelserne er også tilstrækkeligt åbne og enkle så man nemt kan digte videre på koncepterne selv og skabe sine egne øvelser efter behov.

Hvis en musiklærer, som har indsigt i og/eller lyst til at improvisere, bruger øvelserne i sin undervisning, vil det umiddelbart give et særligt stort udbytte.

Det har været spændende at sætte ord på hvordan musikerne løbende har oplevet en konkret forskel på deres musiceren i de sammenhænge, de iøvrigt er en del af.

Da øvelserne lægger op til at alle skal agere som leder i øvelserne, opstår en mere klar kommunikation musikerne imellem både  kropsligt, og med deres instrumenter.

Mange af øvelserne udføres i et format, hvor gruppen deles op i samtidigt spillende duoer, og dette havde en stor effekt på deltagernes evne til at zoome ind på et bestemt instrument i helheden og opleve instrumenternes forskelligheder. Omvendt virkede det også godt at kunne trække sig tilbage og iagttage processen i de øvelser, hvor duo’er spiller alene.

Nogle instrumenter byder på udfordringer ift. udførelsen af øvelserne, fx trommer og pitch og tonelængde. Her er det vigtigt at pointere at der bør arbejdes med disse udfordringer sideløbende alene eller sammen med en hovedinstrumentlærer.

Med disse øvelser håber jeg at de, som afprøver dem, udvikler deres egne metoder og værktøjer i form af nye øvelser, der kan styrke arbejdsmoralen og den indbyrdes forståelse mellem musikerne i et ensemble, så de kan lytte til helheden, er bevidste om deres egen rolle og har opøvet evnen til at foretage hurtige (improviserede) kunstneriske valg undervejs, hvor fælles energi og koncentration udvikles med afsæt i ens egen og en fælles forståelse af samklang.

Jeg håber at øvelserne kan medvirke til at musikere ved videregående uddannelser indenfor musik, studerende ved musikskoler og elever i folkeskolen, samt musikere generelt i det professionelle miljø, uanset genre, bliver inspireret til at arbejde med de, i projektet,  anvendte øvelsesforløb i kombination med deres almindelige arbejdsmetoder. 

Thommy Andersson, november 2017