Konkurrencetræning

Undervisere

Line Fredens, mental træning/performancepsykologi

Professor Niels Ullner, juryformand og kursusansvarlig

+ Fire jurymedlemmer bestående af erfarne orkestermusikere repræsenterende strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj.

 

Målgruppe Efteruddannelsestilbuddet tilbyder kursisterne at prøve kræfter med stuntkonkurrencer - hypotetiske situationer, der nøje afspejler ansættelsesproceduren i det omgivende professionelle musikliv. Målgruppen er færdiguddannede orkesterinstrumentalister, der ønsker at kvalificere sig med henblik på at vinde en plads i et professionelt orkester/ensemble samt orkestermusikere, der ønsker at optimere deres mulighed for at konkurrere sig til en anden/bedre stilling. Det er målet med kurset at give kursisterne mulighed for at træne koncentration og selvbeherskelse i pressede situationer i forbindelse med en orkesterkonkurrence.

 

Individuel eller holdIndividuel + Hold
Tid3 kursusdage i 3 fortløbende uger
Sted

Syddansk Musikkonservatorium, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.

Odense Symfoniorkester, Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C.

Pris Kr. 6800.00
Kursets indhold

 

Januar 2018 kl. 11-14 på Syddansk Musikkonservatorium, Odense:

Mental træning/performancepsykologi

  • Oplæg ved specialist(er) i mental træning
  • Efterfølgende spørgsmål og debat i kursistgruppen
  • Individuel coachsession mellem de 2 stuntkonkurrencer

 

Januar 2018 i konservatoriets koncertsal:

Stuntkonkurrence I

  • Kursisterne præsenterer deres konkurrenceprogram på baggrund af egen forberedelse
  • Juryen giver feedback på præstationerne.


Februar 2018 i Carl Nielsen Salen:

Stuntkonkurrence II

  • Kursisterne præsenterer deres konkurrenceprogram på baggrund af fortsat øvning og bearbejdelse af feedback fra juryen.
  • Juryen giver feedback på præstationerne.
  • Afsluttende evaluering og udveksling af erfaringer i plenum (eksterne kursister og SDMK-studerende).

 

Tilmeldingsfrist1. december 2017
Ved faglige spørgsmål kontaktNiels Ullner, niullner10@smksnet.dk
Ved praktiske spørgsmål kontaktMalene Møller, mm@sdmk.dk, tlf. 6311 9913

Uddybende information
For at give kursisterne så realistisk et erfaringsgrundlag som muligt, spilles der i koncertsal bag et forhæng, som det er tilfældet ved de fleste professionelle auditions.
SDMK stiller akkompagnatør til rådighed ved stuntkonkurrencen som en del af kursustilbuddet. Eventuelle forudgående klaverprøver dækkes af kursisterne selv.
Repertoiret skal omfatte tre orkesteruddrag af forskellig karakter samt de første 5-6 minutter af en wienerklassisk solokoncert, som normalt bruges ved første runde i en orkesterkonkurrence.

Uddragene og koncertstykket må i alt ikke overstige 10 minutters varighed.
Det anbefales at følge nedenstående repertoireforslag ved valg af koncertuddrag:

Fløjte    
W.A. Mozart: Koncert i D-dur eller G-dur, første sats med kadence

Obo    
W.A. Mozart: Koncert i C-dur, første sats med kadence

Klarinet
W.A. Mozart: Koncert i A-dur, første sats med kadence

Fagot     
W.A. Mozart: Koncert i B-dur, første sats med kadence

Højdehorn*     
W.A. Mozart: Koncert nr. 4 i Es-dur, første sats med kadence

Dybdehorn*
W.A. Mozart: Koncert nr. 3 i Es-dur, første sats med kadence

Trompet    
J. Haydn: Koncert i Es-dur, første og anden sats uden kadence

Tenorbasun*
L. Grøndahl: Koncert i f-mol, første sats el. F. David:Koncert i Es-dur, første sats med kadence

Basbasun*
A. Lebedev: Koncert, første sats til og med kadence.

Tenortuba
Vaughan Williams: Koncert, første sats

Bastuba    
P. Hindemith:Sonate, første sats
*det anbefales, at man kun stiller op i én af kategorierne

Slagtøj
1. Lilletromme: Århus Etude nr. 9
2. Xylofon: Lady Macbeth (arr. Gert Mortensen)
3.  Etude Royal, solo eller med klaver akkompagnement    

Violin     
W.A. Mozart: Koncert i G-, D- eller A-dur, første sats med kadence

Bratsch    
F. Hoffmeister: Bratschkoncert i D-dur, første sats med kadence el. C. Stamitz: Bratschkoncert i D-dur, første sats med kadence

Cello    
J. Haydn:Koncert i C- eller D-dur, første sats med kadence

Kontrabas
C. Dittersdorf: Koncert i E-dur, første sats med kadence

STUDIESTEDER

Syddansk Musikkonservatorium har studiesteder i Odense og Esbjerg. Her kan du læse mere om det studiested, hvor denne uddannelse udbydes.