SØG OM OPTAGELSE. Deadline: 1/12

Elektronisk musik og lydkunst

Uddannelsen på SDMK har til formål at give den studerende grundlæggende viden, kompetencer og færdigheder inden for elektronisk musik, lydkunst og entreprenørskab. 

Uddannelsen giver den enkelte studerende mulighed for at udvikle sit talent som udøver og projektmager, samt for fortsat tilegnelse af kunstneriske kvalifikationer.

Faggruppen samarbejder om installationer, koncerter, workshops, mv.

Uddannelsen udbydes på flere niveauer:

  • Bacheloruddannelse (3 år)
  • Kandidatuddannelse (2 år)

Se beskrivelsen af de forskellige niveauer herunder.

STUDIESTEDER

Syddansk Musikkonservatorium har studiesteder i Odense og Esbjerg. Her kan du læse mere om det studiested, hvor denne uddannelse udbydes.

BACHELOR

På bacheloruddanelsen får du viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som elektronisk musiker, komponist, lydkunstner og entreprenør i musiklivet. Uddannelsesforløbet sigter mod at udvikle dit særlige musikalske talent og din kunstneriske profil.

Flertallet af de studerende kommer senere til at virke både som udøvende kunstnere, undervisere og projektmagere; derfor indgår både kunstneriske, pædagogiske og erhvervsrelaterede fag i bachelorforløbet. Dertil kommer almene tekniske og æstetiske fag, som understøtter den musikfaglige udvikling.  

KANDIDAT

Kandidatuddannelse sigter mod at give dig specialiseret viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som elektronisk musiker, komponist eller lydkunstner på højeste kunstneriske niveau. Uddannelsesforløbet stiler ligeledes mod at udvikle din egen unikke kunstneriske profil.