Accordeon/harmonika

Som studerende på SDMK får du undervisning i både dit hovedinstrument og specielle fag der relaterer sig dertil. I den individuelle undervisning med hovedfagslæreren arbejdes der fokuseret med musikalske, pædagogiske og tekniske problemstillinger.

Derudover er der en række støttefag som giver dig et teoretisk fundament og tjener til at betragte musikken fra andre vinkler end den rent udøvende, ligesom du undervejs i forløbet bliver introduceret for den administrative og PR-mæssige side af et musikervirke.

Faggruppen samarbejder om koncerter, studieture mv.

Uddannelsen udbydes på flere niveauer:

  • Bacheloruddannelse (3 år)
  • Kandidatuddannelse (2 år)
  • Solistuddannelse (2 år) - udbydes kun i Odense

STUDIESTEDER

Syddansk Musikkonservatorium har studiesteder i Odense og Esbjerg. Her kan du læse mere om det studiested, hvor denne uddannelse udbydes.

Vælg din uddannelse

SDMK udbyder klassiske uddannelsestilbud som dækker over alle aspekter af et tidssvarende musikervirke. Du har derfor mulighed for at vinkle din klassiske musikeruddannelse, så den passer bedst muligt til din musikalske profil og forbereder dig på dét musikerliv, du ønsker.

Klassisk musiker
-performer, kammer- og orkestermusiker (Odense)

Denne uddannelse henvender sig til dig, der sigter mod et virke som musiker på højeste niveau, og som ønsker at rette dit fokus mod netop en udøvende kunstnerisk praksis og et virke som solist eller kammer- og orkestermusiker.  

Klassisk musiker
-udøver, underviser og iværksætter (Esbjerg)

Denne uddannelse henvender sig til dig, der ved siden af et virke som udøvende musiker på højeste niveau samtidigt ønsker at undervise og inspirere og være i stand til at udvikle og gennemføre egne kreative projekter.