Optagelseskrav

Den optagelsessøgende skal dokumentere bestået musiklærereksamen fra et konservatorium, eksamen i musik fra universitetet eller fra et seminarium.
Herudover skal der dokumenteres mindst 2 års erfaring inden for gruppe- eller klassebaseret musikundervisning.
 
Det er muligt at opnå dispensation for optagelseskravene, hvis man kan dokumentere et færdighedsniveau svarende til ovenstående. Dette dokumenteres gennem en optagelsesprøve, hvor den optagelsessøgende demonstrerer sine pædagogiske og/eller musikalske færdigheder.
 
Gennem en samtale redegør den optagelsessøgende for sine ideer og ønsker for uddannelsen.

DELTAGERBETALING

Udgiften til uddannelsen deles ligeligt mellem uddannelsesinstitutionen og den deltagende.

Prisen er i 2016 kr. 21.804 pr. år og opkræves i halvårlige rater (pr. semester). Prisen reguleres hvert år pr. 1. januar. Alle opkrævninger sendes halvårligt forud for semestret.