Kreativ musikformidling

Der arbejdes fokuseret inden for den kreative musikformidlings tre hovedhjørnesten, specielt rettet mod børn og unge. Flere metoder vil dog også kunne anvendes over for voksne, f.eks. som teambuilding på en erhvervsvirksomhed, eller lign.

  • Grundlæggende musikformidling, hvis formål er at ”stemme” bevidstheden til at arbejde med musik og skabelse af musik: leg, koncentration og gruppeorienteret intuition.
  • Gruppebaserede kreativitetsprocesser, hvor man lærer at håndtere såvel den helt specielle gruppesituation som de midler, der skal få de deltagende til at udvikle og strukturere deres musikalske kreativitet.
  • Konkrete projekter, hvor det kreative arbejde appliceres på en motivationsskabende måde, f.eks. kreativ værkintroduktion, transart og virksomhedsteambuilding.


Hertil kommer praktik og et specialfag (vokalt, instrumentalt, elementær musikformidling, komposition, m.m.). Øvrige ting tilrettelægges i forhold til den enkeltes ønsker og kan omfatte moduler fra andre uddannelsesretninger.

Hovedparten af undervisningen foregår i fast opbyggede moduler 4 gange om året af en uges varighed.

Dele af uddannelsen gennemføres i samarbejde med praktiksteder over hele landet.

STUDIESTEDER

Syddansk Musikkonservatorium har studiesteder i Odense og Esbjerg. Her kan du læse mere om det studiested, hvor denne uddannelse udbydes.