Joke Wijma

Joke Wijma

Esbjerg Ensemble

Horn

Biografi

Joke Wijma er hornist i Esbjerg Ensemble, og tilbyder timeundervisning i kraft af Syddansk Musikkonservatoriums partnerskabsaftale med Esbjerg Ensemble. Hun deltager desuden i en årlig coching i kammermusik i samarbejde med sine kolleger i Ensemblet.

Her er præsentationen af Joke Wijma fra Esbjerg Ensembles hjemmeside www.esbjergensemble.com

 

“At spille Peter Maxwell Davies “Sea Eagle” for solo horn udendørs, mens der var et rovfugleshow i gang, har været den mest usædvanlige oplevelse, jeg har haft med ensemblet.” 

Joke Wijma fortsatte efter studier hos Frank Brouns og Hans Dullaert ved konservatoriet i Groningen sine studier på Hochschule für Musik und Theater i Hamburg, hvor den hollandske hornist Ab Koster var professor. Efter afgangseksamen i 2004 fortsatte hun dels studierne hos Koster og arbejdede dels som praktikant ved Duisburger Philharmoniker.