Bjørn Christiansen

Musikteknologi

CV

Bjørn Christiansen blev født i Ringsted 2. august, 1975 og er bedre kendt som Bjørn Svin. Han anvender også kunsternavnene Bjørn Eskobar, Cygnet Commitee, BS m.m.

Der er tvivl om hvorledes Bjørn Svin fik sit navn. Nogle mener, at han blevet mobbet i skolen, hvor han blev kaldt Bjørn Svin - Hvilket han sidenhen har taget til sig som kunstnernavn. Andre mener at navnet "Bjørn Svin" opstod som følge af Bjørns passion for slik, der kom til udtryk ved lanceringen af Benene På Nakken albummet, hvor der blev fabrikeret adskillige kilo Bjørn Svin-bolcher. Grundet allergi er indtagelsen for Bjørns vedkommende dog minimeret.
Et sidste rygte siger at navnet blev fostret af en forsmået kæreste, der inden hun smækkede med døren råbte "BJØRN - Du er et svin!". Dette gav anledning til en dybere filosofisk selvransagelse, som altså udmyntede sig i omtalte navn. Han siger dog selv, at han fik navnet, da han gik i gymnasiet, og siden har han holdt fast i det som kunstnernavn.

Weirdo electro er betegnelsen for Svins musik. Danmarks svar på Mr. Oizo. Specielt når det kommer til live-optrædener. Tilsyneladende er dagsordenen dans og sved. Sammen med Opiate og Goodiepal er Bjørn Svin førende inden for den danske elektroniske scene.


Diskografi:

• Disconat, 12" (Stranger Than Paradise) (som Bjørn Christiansen) (1995)
• Smoketown, ep (Dancecop/Mainline/BMG) (som Cygnet Committee) (1995)
• The More, 12" (Mary-Ann Scott/Mainline/BMG)(som Cygnet Committee) (1995)
• The World på Tivoli Trax 1, 12" (Multiplex/BMG)(som Bjørn Svin) (1996)
• You Can Run, ep (Dancecop/Mainline/BMG) (som Cygnet Committee) (1996)
• Naked Among Strangers 12" The Funkicide Remixes, (Dancecop) (som Cygnet Committee) (1996)
• Riomantic, cd (Dancecop/Mainline/BMG) (som Cygnet Committee) (1997)
• Mer Strøm, cd (April Records) (som BS) (1997)
• Sincerely Christmas, cd-ep (BMG) (som BS sammen med Goodiepal) (1997)
• In Rio, 2x12" (Dancecop/Mainline/BMG) (som Cygnet Committee) (1998)
• Mer Strøm 2, cd-single (April Records/VOW) (som BS) (1998)
• The World på Tivoli Trax, cd (Multiplex/BMG) (som BS) (1998)
• Benene På Nakken, cd & LP (April Records/VOW) (Som BS) (1998)
• Kantropisk cd & LP (BMG) (2001)
• Couples of Lonely Dancers EP, som El Far (Tech-nology #TN002) (2004)
• Couples of Lonely Dancers CD, som El Far (Tech-nology #TCD001) (2004)
• Inside Buddy, som Prinz Ezo (2005)