Olivier Latry

Orgel

CV

Den franske organist Olivier Latry er en af de mest opsigtsvækkende organister i sin generation – ikke kun i Frankrig, men på den internationale scene i det hele taget. Han er født i 1962 i Boulogne-sur-Mer, Frankrig, hvor han også påbegyndte sine musikstudier. Senere blev han optaget ved Conservatoire National Région de Saint-Maur des Fossés, hvor han studerede orgel hos Gaston Litaize. 

Fra 1981-1985 var Olivier Latry organist ved katedralen i Meaux og i en alder af 23 vandt han en konkurrence, som sikrede ham det eftertragtede embede som en af tre organister ved Cathédrale Notre-Dame i Paris. Her efterfulgte han således Pierre Cochereau, sammen med Philippe Lefebvre og Jean-Pierre Leguay. I 1990 overtog Latry sin lærermester, Gaston Litaizes stilling som professor i orgel ved musikakademiet i St. Maur-des-Fossés, og i 1995 blev han professor i orgel ved Conservatoire Superior de Paris. En stillings som han stadig besidder. Olivier Latry, som har optrådt i mere end halvtreds lande på fem kontinenter, og betragter sig selv som ambassadør for fransk orgelmusik fra det 17.-20. århundrede. I dag bliver han regnet blandt de mest betydningsfulde fortolkere af den franske tradition. Han har desuden en særlig interesse for samtidsmusik og har uropført værker af de franske komponister Xavier Darasse, Claude Ballif, Thierry Pécout, Vincent Paulet, Thierry Escaich og Jean-Louis Florentz. I begyndelsen af 2000 opførte han tre komplette cycler (hver med seks recitationer) af Olivier Messiaens orgelmusik i Cathédrale Notre-Dame, i Church of St. Ignatius Loyola, New York samt i St. Paul’s Cathedral, London. Efter opførelserne indspillede Latry Olivier Messiaens komplette orgelværker i Cathédrale Notre-Dame for Deutsche Grammophon. 

 Udover koncertvirksomhed og undervisning har Latry gjort sig bemærket gennem sine mange cd-indspilninger. Disse tæller eksempelvis musik af Bach, Widors symfoni nr. 5 og 6, Viernes symfoni nr. 2 og 3 samt Duruflés komplette værker. For Deutsche Grammophon har han indspillet orgeltranskriptionen ’Midnight at Notre-Dame’ samt en cd med værker af César Franck. For nylig har han indspillet Poulenc’ ‘Concerto pour orgue’ og Barbers, ‘Toccata Festiva’ med The Philadelphia Orchestra samt Jongen, ‘Symphonie concertante‘ med The Liège Orchestra. 

Olivier Latry blev i 2000 tildelt ’Prix de la Fondation Cino et Simone Del Duca’ for sine orgelstudier og performances. I 2006 modtog han stipendiet ’Honoris Causa’ fra North and Midlands School of Music, og i 2007 en pris fra Royal College of Organists og fra McGill University i Montreal i 2010. I 2009 blev han udnævnt til ‘International Performer of the Year’ af American Guild of Organists i New York. 

I kraft af sin tilknytning som gæsteprofessor på SMKS, har Latry efterhånden besøgt Esbjerg i en årrække til stor glæde ikke mindst for konservatoriets orgel-studerende, men også for beundrere af orgelmusik i det hele taget. Det har da også vist sig at være lidt af et tilløbsstykke, når en organist af hans kaliber besøger landet.