Om koncerten

Alt afhænger af øjnene der ser, siger man. Richard Andersson ser ingenting. Han er blind og har været det i mere end halvdelen af sit liv. I de første år efter han mistede synet var han stadig i stand til, at huske ansigter på sine kære, huske farver, visualisere motiver og genkalde billeder og situationer for sit indre blik. Men de indre billeder er falmet med tiden og der er sket en langsom transformation. For nu er farver blevet til lyde, former er blevet til rytmer, minder er blevet til musik. Nu afhænger alt af ørerne der hører.

Med U-synlig har Richard undersøgt hvad der sker når en visuel perception af et kunstværk sprogliggøres og ordene transformeres til musik. På baggrund af synstolkninger af billedkunstværker har han komponeret en række værker, der løfter ét menneskes beskrivelse af en sanseoplevelse ud af sproget og forvandler den til musik.

Foruden Richards egne kompositioner byder aftenens koncert også på musik af Richards studerende ved Syddansk Musikkonservatorium, de ligesom Richard, har komponeret værker baseret på sproglige synstolkninger af billedkunst de ikke har set.

 

Medvirkende:

 

Richard Andersson, kontrabas
Nikolaj Bangsgaard, trommer

Laura Kjeldsen, tenorsaxofon

William Mannerland, kontrabas

Christoffer Beenfeldt Holgersen, piano

Sigvard Sejerø Madsen, altsaxofon

Toke Lynggaard Larsen, guitar