I projektet "Folkemusik, improvisation og dans" undersøger Kristine Heebøll forholdet mellem folkemusik, improvisation og dans med fokus på videreudvikling af det musikalske udtryk. I synergien mellem musik og dans udviskes grænsen mellem modtager og afsender af kunstnerisk udtryk, og det er oplagt at undersøge/udvikle improvisationsteknikker for at opnå større forståelse af kunsten og den ordløse kommunikation, primært fra musikerens forståelsesvinkel.

 Projektets centrale problemstillinger er som følger:

 -Hvordan fungerer denne ordløse kommunikation mellem musikere og dansere?

-Hvordan påvirker kommunikationen henholdsvis musikerens og danserens udtryk?

-Hvordan påvirker legen og det improvisatoriske udøvernes udtryk?

-Hvordan kan improvisatoriske teknikker inspirere og befrugte hhv dans og musik?

-Hvorledes påvirker folkemusikkens unikke og umiddelbare synergi med dansen musikerens kreativitet?


I projektet undersøges forskellige improvisations-teknikker og –teorier, der bruges inden for folkemusikken. I den forbindelse inddrages konservatorielærere fra folkemusiklinjer i Stockholm og Helsinki, som har undersøgtområderne improvisation og musik-til-dans.

Målet er at fremme nytænkning og udvikling indenfor folkemusikken med henblik på en større variation og opblomstring i det kreative udtryk, samt at undersøge hvordan improvisationsteknikker kan skabe og udvikle den mest direkte kontakt, ordløse kommunikation og synergi mellem musik og dans. 

På baggrund af disse undersøgelser vil Kristine Heebøll forsøge at afdække hvilke improvisatoriske redskaber, som for folkemusikken er bedst til at åbne op for kreativiteten og samtidig tydeliggøre dansens påvirkning af musikkens sprog, også selvom musikken spilles uden dansere til.

Ambitionen med dette projekt er at styrke lyst, mod, nysgerrighed og selvforståelse i forhold til udvikling og eksperimenteren i hele folkemusikmiljøet, og derved fremme en yderligere højnelse af kvalitet og kvantitet inden for området. Dermed også en større synlighed for folkemusikken i det offentlige kulturlandskab, så en større bevidsthed om vor musikalske kulturarv kan bidrage til en forståelse af identitet og give en menneskelig ballast i et udpræget globaliseret samfund.

Projektet er finansieret gennem en bevilling fra Kulturministeriets pulje til KUV. 

 

"Folk Music, improvisation and dance"

Kristine Heebøll is researching the relationship between folk music, improvisation and dance with special attention to the development of the musical expression. In folk music the borderline between sender and receiver dissolves in the synergy between music and dance. To achieve a better understanding of this artistic cohesion and its speechless communication Kristine will research and develop improvisation techniques and document the interplay between musician and dancer.  

 

The goal is to achieve a better understanding of how improvisational techniques can create and enhance the communication between musician and dancer, the speechless communication and the synergy between music and dance, and through this understanding to create new and more varied ways of creative expression in folk music.