Distance Learning med fokus på accordeonundervisning


Af Jytte von Rüden, 2018

I tyndt befolkede områder over hele verden er adgangen til kvalitativ musikundervisning for børn ofte et problem. Tilgængeligheden af online instrumental-undervisning vokser hurtigt og kan reducere den uddannelsesmæssige ulighed.

I denne artikel præsenteres udviklingsprojektet ”Distance Learning med fokus på accordeon-undervisning”, hvor jeg har undersøgt fordele og ulemper ved online-undervisning, herunder hvordan den adskiller sig fra ansigt-til-ansigt undervisning.
Formålet med projektet er ikke at analysere effektiviteten af læring gennem Distance Learning eller at evaluere fjernundervisningsprogrammer. Projektet fokuserede på de undervisnings- og læringsprocesser, der fandt sted i projektet med særlig vægt på de teknologier, vi afprøvede med henblik på at opfylde de aktuelle lærings- og kommunikationsbehov.

Online-undervisning som medium for læring

Læring og undervisning via Internettet har gennem flere år vist sig at være et område med stort potentiale, der er i stadig vækst. Også i musikbranchen findes der en bred vifte af informations- og uddannelsestilbud. Mange af læringsmulighederne er imidlertid designet som asynkrone læringssekvenser, hvor udbydere uploader deres materiale til hjemmesider, hvorefter brugerne gør brug af det på et senere og for dem passende tidspunkt.
I modsætning hertil er systemer med direkte kommunikation via internettet først i senere tid modnet så meget, at der med succes kan undervises i realtid på engagerende og motiverende vis.

Personligt var jeg i begyndelsen meget skeptisk, da jeg hørte om online-undervisning, hvor lærer og elev sidder tusindevis kilometer fra hinanden. Jeg kunne ikke rigtigt forestille mig det. Kan læreren overhovedet se alt og se det godt nok? Hvordan er klangkvaliteten? Er det muligt at undervise koncentreret ved computeren? Disse spørgsmål og mange andre gik gennem mit hoved og jeg besluttede derfor at afprøve og undersøge denne form for undervisning.

Formidlingen af musikalsk indhold udgør en stor udfordring i forhold til
planlægning og gennemførelse af lektionerne, bl.a. fordi læringssituationen typisk er bedst, når forskellige sanser og læringspræferencer inddrages, herunder motoriske aktiviteter, ligesom etableringen af en fælles positiv undervisningsatmosfære også er af stor betydning. 

Didaktisk-metodisk opfattelse

Musikundervisning i det virtuelle klasseværelse er som undervisning i klasseværelset i realtid en læringssituation med mange kommunikationer, visualiseringer og interaktionsmuligheder.
Væsentlige og grundlæggende strukturer af planlægningen og gennemførelsen af undervisningen i klassen gælder derfor også for brugen af det virtuelle rum:
Målsætning, step by step-undervisning, timestrukturen i undervisningspsykologisk velfunderede faser, brug af forskellige medier, metodeændringer, skiftende undervisningsformer, motiverede elever og betydningen af en lærerpersonlighed. Samtidig kræver onlineundervisning imidlertid også nye didaktiske greb, fordi deltagerne ikke er i et fælles reelt rum,
men befinder sig i hver deres fysiske rum, siddende foran en computer, og derfra deltager i undervisningen.

Lærerens kvalifikationer i det virtuelle klasseværelse skal, ud over den klassiske musikpædagogiske faglighed, bl.a. omfatte kompetencer indenfor og viden omkring relevant software, det tekniske set up for læringssituationen, herunder at kunne løse eventuelle tekniske problemer der opstår under internet-undervisningen, en meget struktureret tilgang til forberedelse af undervisningslektionen, samt kommunikation og didaktik, så der kan etableres et personligt engagerende undervisningsmiljø under de begrænsede muligheder der er i et virtuelt rum.

Skype & Co.

Hvad der allerede er en hverdag i USAs musikskoler og konservatorier inden for området instrumentalundervisning, er endnu et forholdsvis nyt fænomen hos os, nemlig musikundervisning via videokonference. Spørgsmålet er hvad dette betyder for kvaliteten af undervisningen og hvilke praktiske udfordringer det fører med sig?

Det tekniske set up

Lærer og elev skal begge bruge en computer med internet forbindelse, et trådløst webkamera, så det kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til de behov der udspringer af den konkrete undervisningssituation, en mikrofon og eksterne højttalere, idet disse sikrer en fornuftig lydkvalitet. Internetforbindelsen skal helst være kablet, da en sådan forbindelse er mindre disponeret for interferens end en trådløs forbindelse. Software til videokonference, som f.eks. Skype, kan downloades gratis fra internettet og er nemt at betjene. Man opretter en brugerprofil og lærer og elev tilføjer hinanden til deres kontaktlister.
Der er ingen udgifter med videotelefonsamtaler, og det er muligt at begge brugere kan høre og se hinanden i tilnærmelsesvis realtid.

Rumlige forudsætninger

Undervisningen kan foregå på hvilket som helst sted. Fordelen ved at få undervisning derhjemme er bl.a., at man ikke mister tid med transport til undervisningsstedet og at udpakning og forberedelse til timen kan ske før den går i gang, så undervisningstiden effektivt kan udnyttes. Elev og lærer bør finde et lokale, hvor de kan arbejde uforstyrret, så de ikke forstyrres i undervisningen. Erfaringer gjort i løbet af projektet viser endvidere at det er hjælpsomt med et spejl i værelset, så eleven selv kan iagttage og korrigere sine bevægelser. 

Målgruppe og materialer

Principielt kan alle lære via internettet. Dog er denne undervisningsform for små elever og begyndere ikke at anbefale, fordi de pga. af den fysiske adskillelse ikke kan få nok vejledning og hjælp til at lære de rigtige bevægelsesmønstre.
Ud over det sædvanlige undervisningsmateriale som instrument, noder etc., er en metronom vigtig, fordi det ved den minimale tidsforskydelse ikke er muligt for læreren at foregive et tempo. Af samme årsag er sammenspil og øvningen af sammenspil ikke muligt.

Undervisningen

Undervisningen blev udført ved brug af bærbare computere, Skype, email og mobiltelefoner – med andre ord, både synkron og asynkron kommunikation. Lektionerne varede 40 minutter og blev udført ca. én gang om ugen i 6-7- måneder som én-til-én undervisning.
En SDMK-studerende, som i forbindelse med sin pædagogikundervisning skulle undervise en elev i Sydtjekkiet, og besluttede sig for at bruge Skype til undervisningen, fordi det er tilgængeligt for alle og nemt at betjene. Jeg observerede undervisningen og dokumenterede den på video.

Allerede ved første møde med eleven blev nogle af de centrale udfordringer ved onlineundervisning tydelige. Både læreren og eleven benyttede en trådløs Internet-forbindelse, hvilket gav betydelige vanskeligheder med udfald af forbindelsen, som medførte at vi kun hørte brudstykker af det eleven spillede, og som vanskelliggjorde kommunikationen mellem lærer og elev.

Ved næste lektion forsøgte både lærer og elev sig med en kablet Internet-forbindelse. Dette resulterede i en lidt bedre forbindelse, men den var stadig ikke af tilfredsstillende kvalitet, hvorfor vi blev enige om, at brugen af Skype ikke er ideel.
I stedet valgte vi at afprøve et andet videokonferenceprogram, nemlig zoom (www.zoom.us). Dette resulterede i en betydeligt bedre forbindelse, men undervsiningen forløb stadig ikke uden hindringer. Efter flere eksperimenter fandt vi ud af, at hvis eleven ville tale eller spille, gav det en bedre lydkvalitet hos læreren, hvis vi slukkede for lærerens lydinput, hvilket også begrænsede forsinkelsen i lydoverførslen.

Allerede fra første undervisningstime er det vigtigt, at eleven finder den rigtige positionering, så læreren kan se de komplette bevægelsessekvenser. Da læreren ikke kan gå rundt om eleven kan det til tider være nødvendigt at skifte kameraets position og afstand i forhold til eleven. Dette kan klares uden store besværligheder og er med lidt erfaring ikke noget problem.

Da der ofte er høj volumen, når eleven spiller musik og øjnene er rette på noderne, kan det ske, at læreren ønsker at afbryde eleven, og eleven ikke bemærker det. Dette er en væsentlig udfordring, især når lyden er forsinket, fordi eleven ikke nødvendigvis ved præcis hvor i musikstykket læreren valgte at stoppe hende. Når læreren sagde noget, var eleven allerede begyndt at spille igen, og der opstod derfor let misforståelser, når læreren begyndte at forklare hvor og hvorfor hun stoppede eleven. Denne udfordring kan afhjælpes ved at aftale et visuelt tegn, som eleven kan se ud af øjenkrogen. Eller man kan udføre det netop sagte uden noder og derved træne udenadsspil.

En anden gennemgående udfordring i undervisningen var at klangkvaliteten var tydeligt forringet. Dette må betegnes som den største mangel i denne undervisningsform. Vi oplevede f.eks. at accordeonklangen meget nemt kan få metallisk bilyd. Med godt teknisk udstyr kan klangen naturligvis optimeres og jo bedre klang, desto mere realistisk vil lærerens vurdering være.
Endvidere skal det påpeges, at en dårlig klangkvalitet, som især for læreren kan være ubehagelig, ikke nødvendigvis er en stor hindring for en effektiv undervisning. For at optimere fjernundervisningen giver det derfor mening, regelmæssigt at supplere konfrontationsstimerne med en video eller en optagelse af det udarbejdede repertoire, for at give læreren et reelt indtryk af den faktiske klang. Denne optagelse skal ikke være en fejlfri koncertoptagelse, men bare et øjebliksbillede af elevens klang.

Da læreren ikke uden videre kan gå til elevens nodestativ for at kigge i noderne, er det vigtigt for instruktion af fingersætning og lignende, at lærer og elev har samme nodemateriale foreliggende, altså at der benyttes samme udgave af noderne.

Hvad angår indhold skal videolektionen kun afvige lidt fra den sædvanlige instrumentalundervisning: Næste alle vigtige områder kan dækkes med lidt kreativitet. Kompositionsopgaver kan sendes med E-mail og værker kan diskuteres sammen. Ligeså kan musikhistorie formidles af læreren, eller man kan give eleven en opgave i form af f.eks. selv at finde litteraturanvisninger. Hørelære og musikteori kan enten finde sted i selve undervisningen eller gennem egnede compuerprogrammer eller bøger. Spilleteknik – med små begrænsninger pga. den rumlige adskillelse – og interpretation – muligvis lidt begrænset af den dårligere lydkvalitet – kan behandles næsten som i enhver anden instrumentalundervisning.
Ligeledes kan kropsholdning demonstreres, og der kan vises afslapningsøvelser. Bladspil kan opnås ved at fremsende noder til eleven, og også udenadsspil vil ikke være indskrænket pga. fjernundervisning – tværtimod: På grund af fokuseringen på kameraet er der særligt gode muligheder for vurderingen.
Ud over reduktionen af lydkvaliteten findes den største begrænsning på sammenspilsområdet. På grund af den minimale tidsforskydning er det ikke muligt for elev og lærer at spille sammen, selvom det kun er et spørgsmål om sekunder. For at give eleven mulighed for at spille musik sammen med andre, kan der benyttes kommercielle eller selvfremstillede spille-CD'er, og der kan dannes kammermusikgrupper.

Sammenfatning

Selvfølgelig er den traditionelle instrumentalundervisning, hvor lærer og elev er i samme rum, stadig den ideelle form for undervisning. Der er dog situationer og grupper af elever, hvor brugen af en videoundervisning giver mening og kan berige eller endda til dels erstatte den regelmæssige undervisning.

Der er også begrænsninger i forhold til hvem der undervises og hvilket niveau eleven er på. Jeg mener ikke, at distance learning er egnet til begynderundervisning, idet der her er brug for fysisk kontakt mellem lærer, elev og instrument. Distance learning egner sig ej heller til undervisning af små børn, idet fastholdelse af koncentrationen, forankring i en social kontekst og muligheden for at anlægge en legende tilgang til undervisningen er centrale aspekter ved undervisningen af mindre børn, der kun vanskeligt kan overføres til distance learningens læringssituation.
Er der derimod tale om en elev, der har fået undervisning i nogle år (forudsat at instrument- og kropsholdning er fuldstændig på plads) kan distance learning give ny og anderledes inspiration.

Det samlede indtryk for projektet er, at læreren, jeg og eleven havde en positiv oplevelse med onlineundervisningen. Vi ser Distance Learning på dette niveau som et frugtbart supplement til den traditionelle face-to-face undervisning.

For instrumentalpædagoger kan denne nye undervisningsform dog resultere i et yderligere aktivitetsområde, der kan få stor betydning, hvis teknologien fortsætter med at udvikle sig. Baseret på resultaterne/erfaringerne i dette projekt vurderer jeg at det er helt centralt for en vellykket onlineundervisning at planlægge hver enkelt lektion omhyggeligt, kommunikere tydeligt, herunder give koncentreret og konstruktiv feedback, samt ikke at afbryde musikken unødigt. Disse retningslinjer er naturligvis generelt gældende for instrumental-undervisning, men pointen er, at relevansen af disse forslag er endnu mere påtrængende i en onlineundervisning.

Alt i alt er distance learning et spændende supplement til instrumental-undervisningen, der gør undervisningen over store geografiske afstande mulig, men som også rummer en række begrænsninger og udfordringer. Nogle af disse kan afhjælpes med bedre teknologi end den der var til rådighed i dette projekt, mens andre aspekter ved musikundervisningen, fx den fysiske kontakt mellem lærer og elev der til tider er påkrævet, ikke kan favnes i distance learning.