Klasseledelse

Tilmeldingsfrist 15. august 2019

Underviser
Birgitte Momme er uddannet almen musikpædagog med speciale i gruppeundervisning. Birgitte har taget uddannelse i musikdidaktik og klasseledelse og har stor erfaring med at undervise hele klasser i musik, heriblandt blæserklasser. I dag underviser Birgitte på Odense Musikskole og på konservatoriet i Esbjerg og Odense i pædagogiske fag.

Målgruppe
Kurset henvender sig til musikskole-/skolelærere, der ønsker viden og færdigheder i klasseledelse. Specielt for lærere der underviser musikklasser, blæser-og strygerklasser, kompagnon med musiklærere i folkeskolen og orkestre.

Individuel eller hold?
Hold

Tid
Kurset foregår følgende dage i tidsrummet fra kl. 10.00 - 14.00:
Fredag den 25. oktober
Fredag den 8. november
Fredag den 15. november

Sted
Syddansk Musikkonservatorium, Odense

Pris
Ved 8 deltagere kr. 3000,-. Prisen reguleres efter antal deltagere

Kursets indhold
Kurset giver dig praktiske og teoretiske redskaber til at varetage musikundervisning af elever i musik- og folkeskolen - Vi vender bl.a. spørgsmål som: Hvordan får man en god start på timen? Hvordan får man planlagt en time, hvor hele klassen lærer at spille på et instrument? Hvem er jeg som underviser, når jeg underviser soloelever kontra hele klasser?

Der vil blive arbejdet med didaktik og teoretiske perspektiver på klasseledelse ud fra et praktisk ståsted. Deltagerne vil gennem hele kursusforløbet arbejde målbevidst med forskellige typer undervisning. Har deltagerne egne musikklasser, vil problemer og spørgsmål herfra blive inddraget i undervisningen.

Ved faglige spørgsmål kontakt
Birgitte Momme, bmomme12@smksnet.dk, tlf. 2063 7364

Ved praktiske spørgsmål kontakt
Sanne Karlsen, shk@sdmk.dk, tlf. 63 11 99 13

 

 

 

STUDIESTEDER

Syddansk Musikkonservatorium har studiesteder i Odense og Esbjerg. Her kan du læse mere om det studiested, hvor denne uddannelse udbydes.