Optagelseskrav - klassisk

Bachelor

Der aflægges optagelsesprøve i 2 specialer (A og B) samt almene fag.

Speciale A: Grundlæggende Musikpædagogik

Pædagogisk prøve:

Ansøgeren viser med en frit valgt opgave en pædagogisk situation á 10 – 15 minutters varighed med et hold børn, unge eller voksne.
Der vil især blive lagt vægt på den pædagogiske formidling af opgaven. Ved prøven kan anvendes ansøgerens eget hold eller et tilstillet hold.

Sang:

En eller to frit valgte sange (hvoraf mindst én skal være på dansk fra Højskolesangbogen) – der synges udenad og uden akkompagnement. Der synges mindst 3 vers af hver sang.
Udover en vurdering af det tekniske niveau vil der blive lagt vægt på den optagelsessøgendes evne til at formidle det tekstlige indhold.

Prøverne afsluttes med en kort samtale hvor ansøgeren får lejlighed til at redegøre for sin musikalske og pædagogiske baggrund, for sine motiver til at søge ind på konservatoriet samt for sit syn på musikpædagogiske mål og midler

Speciale B: Selvvalgt speciale

Der kan vælges mellem:
Instrument
Sang
Korledelse
Komposition/arrangement
Børnekorledelse
Hørelærepædagogik
Ensembleledelse

Klassisk instrument/sang

1. Instrument:
a) Dur- og molskalaer med op til 3 fortegn
b) 2 værker eller dele heraf i 2 forskellige stilarter
c) Prima Vista spil af en let komposition Prøvens varighed 10-15 min.

2. Sang:
a) En lettere uakkompagneret, folkelig sang med tekst (dansk, tysk, engelsk)
b) Et selvvalgt program af cirka 10 minutters varighed. Programmet skal repræsentere flere stilarter samt indeholde en dansk komposition med dansk tekst.
c) Prima Vista sang

Korledelse

1. Pædagogisk prøve:
Ansøgeren skal med et af konservatoriet tilstillet- eller eget kor forestå en korprøve af 20 minutters varighed. Ansøgeren vælger selv kortype: lige stemmer (pigekor/damekor/herrekor) eller blandet kor (SAB eller SATB). Prøven bør indeholde mindst 2 eksempler på følgende type korarbejde:
a) Indstudering af en énstemmig sang.
b) Indstudering af en 3 - 4 stemmig kanon.
c) Flerstemmig korsats - nyindstudering med tilstillet- eller egen gruppe.
d) Flerstemmig korsats - færdigindstuderet med egen gruppe.
e) Eksempel på et opvarmningsprogram af kortere varighed.

2. Klaver:
I korprøve forløbet dokumenterer ansøgeren sit kendskab til klaveret ved partiturspil og/eller becifringsspil og/eller akkompagnement.

Komposition

1. Enkel koral eller anden enkel sats under klausur (4 timer). Satstype meddeles konservatoriet i forbindelse med ansøgningen
2. Den optagelsessøgende sender sammen med sin ansøgning et repræsentativt udsnit af sine kompositioner/arrangementer
3. En samtale om disse værker. Ved samtalen har den optagelsessøgende medbragt et værk (klassisk eller nutidigt), som fremlægges med analytiske eller historiske perspektiver. Værket meddeles konservatoriet i forbindelse med ansøgningen

Arrangement 

1. Enkelhomofon sats (f.eks. koralharmonisering) under klausur (4 timer). Satstype meddeles konservatoriet i forbindelse med ansøgningen.
2. Den optagelsessøgende sender sammen med sin ansøgning et repræsentativt udsnit af sine arrangementer/ kompositioner
3. En samtale om disse værker. Ved samtalen har den optagelsessøgende medbragt et værk (klassisk eller nutidigt), som fremlægges med analytiske eller historiske perspektiver. Værket meddeles konservatoriet i forbindelse med ansøgningen
Der gives 1 times forberedelse uden andre hjælpemidler end afspilningsanlæg og klaver

Børnekorledelse

1. Pædagogisk prøve:
Ansøgeren skal med et af konservatoriet tilstillet- eller eget børnekor forestå en korprøve af 20 minutters varighed.
Prøven bør indeholde mindst 2 eksempler på følgende type korarbejde:
a) Indstudering af en énstemmig sang evt. suppleret med bevægelse eller dans b) Indstudering af en enkel kanon
c) Indstudering af 2-st. sats (f.eks. melodi med overstemme)
d) Flerstemmig korsats - færdigindstuderet med egen gruppe
e) Øvelse med korpædagogisk sigte (f.eks. præcision, klang, intonation, dynamik, karakter, puls/rytme, flerstemmighed m.v.)
f) Eksempel på et opvarmningsprogram af kortere varighed. Ansøgeren må medbringe akkompagnetør

2. Klaver:
I korprøve forløbet dokumenterer ansøgeren sit kendskab til klaveret ved partiturspil og/eller becifringsspil og/eller akkompagnement.

Hørelærepædagogik

1. Pædagogisk prøve:
Ansøgeren viser en pædagogisk situation à 10 - 15 minutters varighed med et hold tilstillet af konservatoriet. Opgaven udleveres en uge før prøven. Opgaven er af flg. karakter: Auditiv indstudering af en kanon med ledsagende rytmemønster (f.eks. klap/stamp, trommerytme el. lign.). Der vil især blive lagt vægt på den pædagogiske formidling af opgaven.

2. Sang med akkompagnement (prima vista):
Vanskelighedsgrad som f.eks. Brahms Volkslieder. Ansøgeren skal ikke selv spille akkompagnementet.

3. Klaver (prima vista):
En to-stemmig prima vista opgave noteret i g- og f-nøgle spilles.

Klassisk ensembleledelse

1. Pædagogisk prøve:
Ansøgeren skal lede en prøve af ca. 20-25 minutters varighed. Ensemblet kan være ansøgerens eget, eller et af konservatoriet tilstillet. Der er ingen særlige krav til ensemblets størrelse, sammensætning eller valg af musiklitteratur. Der vil blive fokuseret på evnen til at formidle musikalske budskaber.

2. Slagteknik og instrumentkendskab:
Ansøgeren skal have kendskab til slagmønstre og elementært kendskab til de almindeligste instrumenter og deres notationspraksis

Hørelære og Teori som almene fag

Prøven består af en kollektiv skriftlig del omfattende både hørelære og teori, samt en individuel mundtlig prøve i hørelære.

Skriftlig prøve
Varighed: ca. 2½ time


Formål
Prøven består af tre dele: Første del er en auditiv prøve, som består i at løse en række lytteopgaver. Efter en kort pause følger anden del, som er en diktat- og korrektionsprøve, hvor det forespillede skal sammenholdes med det noterede. Tredje del er en visuel prøve, hvor en række nodelæsnings- og harmoniseringsopgaver skal løses.

Opgaverne i alle prøvens tre dele spænder i sværhedsgrad fra det forholdsvis enkle til det mere komplicerede. Enkelte af opgaverne vil du måske finde vanskelige at løse; hvis det er tilfældet, skal du ikke lade dig påvirke, men blot gå videre og koncentrere dig om den næste opgave. Formålet med prøven er nemlig at afdække, hvor langt din høreevne, din orienteringsevne og din musikalske viden og kunnen rækker.

Prøven kan aflægges på dansk, engelsk eller tysk.

Bedømmelse
Prøven bedømmes med én karakter efter 7-trinsskalaen.

Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelse af prøven inddeles den i 5 afsnit:

  • A1 Auditiv prøve: opgave 1-6 og 10-11
  • A2 Auditiv prøve: opgave 7-9
  • D Diktat/korrektionsprøve: opgave 1-7
  • V1 Visuel prøve: opgave 1-10
  • V2 Visuel prøve: opgave 11-13

Det er en forudsætning for at bestå prøven, at alle 5 afsnit bestås hver for sig. Der gives karakter for hvert af de 5 afsnit. Den samlede karakter udregnes som et gennemsnit af alle delkarakterer.

Indholdet af hørelære/teori-prøven

Auditiv prøve:

  • bestemmelse af stilperioder (eks. renæssance, barok, romantik)
  • bestemmelse af kompositionsbesætninger (eks. kammermusik, solokoncert)
  • bestemmelse af tonalitetstyper (eks. dur/mol, modal)
  • bestemmelse af taktarter (eks. 2-delt, 3-delt)
  • bestemmelse af satstyper (eks. homofon sats, polyfon sats)
  • bestemmelse af formopbygning (eks. AA, AABA)
  • bestemmelse af instrumenter (eks. obo, fagot, bratsch)
  • bestemmelse af tre- og firklange (eks. dur/mol/formindsket/forstørret, septimakkorder, kvartstabel, clusters)
  • bestemmelse af akkordtyper i musikalske sammenhænge
  • bestemmelse af intervaller
  • bestemmelse af toneart ud fra opgivet begyndelsestone
  • notation af basstemme og bestemmelse af funktioner i 4-stemmig koral med opgivet sopranstemme

Diktat- og korrektionsprøve:

  • korrektion af forespillet melodiforløb
  • notation af forespillet melodi, hvor rytmen er opgivet på forhånd
  • notation af rytmen i en forespillet melodi, hvor tonerne er opgivet på forhånd
  • notation af overstemme i et flerstemmigt nodebillede
  • korrektion af et flerstemmigt nodebillede sammenholdt med en forespillet sats


Visuel prøve:

  • bestemmelse af akkorder ud fra partiturudsnit incl. C-nøgler og transponerende instrumenter
  • bestemmelse af stilperiode ud fra partiturudsnit
  • bestemmelse af tonalitetstyper ud fra nodeeksempler
  • bestemmelse af modulerende melodiforløb ud fra nodeeksempler
  • bestemmelse af satstyper ud fra nodeeksempler
  • bestemmelse af formopbygning ud fra nodeeksempler
  • bestemmelse af akkordtyper
  • bestemmelse af intervaller
  • nedskrivning af de første 10 toner i overtonerækken ud fra given grundtone
  • lokalisering af fejl i 4-stemmig koralsats
  • notation af mellemstemmer i 4-stemmig koralsats
  • harmonisk analyse af homofon sats

Den auditive prøve varer ca. 40 minutter, diktat- og korrektionsprøven ca. 30 minutter og den visuelle prøve 60 minutter. Der bliver 10 minutters pause mellem de enkelte prøver. Her kan du downloade et eksempel på optagelsesprøven:

Som pdf:
Auditiv 5 pdf
Diktat 14 pdf,
Visuel.pdf
Facit_2011_pdf.pdf

Som mp3:
Auditiv Opgave 1a og 1b.mp3
Auditiv Opgave 2.mp3

Auditiv Opgave 3.mp3

Auditiv Opgave 4.mp3

Auditiv Opgave 5.mp3

Auditiv Opgave 6.mp3
Auditiv Opgave 7a og 7b.mp3

Auditiv Opgave 8.mp3
Auditiv Opgave 9a og 9b.mp3

Auditiv Opgave 10.mp3

Auditiv Opgave 11.mp3


Diktat Opgave 1a.mp3

Diktat Opgave 1b.mp3
Diktat Opgave 2.mp3

Diktat Opgave 3.mp3

Diktat Opgave 4.mp3

Diktat Opgave 5.mp3
Diktat Opgave 6.mp3

Diktat Opgave 7.mp3

Mundtlig prøve i hørelære

Den mundtlige prøve er vejledende, og har en varighed af ca. 10 min.
Prøvens formål er at belyse den optagelsessøgendes standpunkt med henblik på at give et yderligere grundlag for den bedst mulige holdsammensætning.

Høreprøve:

  • Forespillede intervaller og treklange (grundform og omvendinger) eftersynges og bestemmes
  • Kortere melodiske fraser imiteres. Tonekøn og taktart bestemmes
  • Kortere rytmiske fraser imiteres. Taktart bestemmes

Prima vista-sang:
Sang fra bladet af melodier i dur og mol i stigende sværhedsgrad

Rytmelæsning:
Prima vista udførelse af rytmeeksempler noterede på én linie, sagt på frit valgte stavelser med pulsmarkering eller taktering. Taktarterne kan være: 2/4, 3/4 eller 4/4; 3/8 og 4/8; 6/8 (med punkteret fjerdedel som tælletid)

Klaver som alment fag

Gælder ikke for hovedinstrument klaver, guitar, accordeon og harmonika

  1. To klaverstykker i forskellige stilarter og af vanskelighedsgrad som f.eks. 

    • J. S.Bach: "Kleine Præludien und Fughetten" eller en 2 – stemmig invention
    • En hurtig wienerklassisk sonatinesats af f. eks. F. Kuhlau eller M. Clement,
    • fra Grieg: "Lyriske stykker" 
    • fra Bartok: Mikrokosmos, bd. 3. eller Rumænske julesange
    • fra Oscar Peterson: Jazz Exercises, bd. 2

  2. En indstuderet 4 – stemmig sats fra Koralbogen eller Folkehøjskolens Melodibog
  3. Kadencer med op til 4 fortegn (3 beliggenheder) samt dur - og molskalaer med op til 4 fortegn spillet med begge hænder over 2 oktaver (alle typer mol kan forekomme)
  4. Prima vista (kan være klaversats eller becifringsspil med melodi og akkompagnement)

Blokfløjte
Ansøgere med hovedinstrument blokfløjte kan i stedet for klaver vælge at aflægge prøve i:

Cembalo som alment bifag

  1. To cembalostykker i forskellige stilarter, eksempelvis en sats fra J.S.Bach: ”Kleine Præludien und Fughetten”, samt et kortere værk af Purcell, Händel eller Haydn.
  2. En indstuderet sats fra Koralbogen eller Folkehøjskolens melodibog 
  3. Kadencer i alle tonearter (3 beliggenheder) samt skalaer op til 4 fortegn; 2 oktaver, 1 hånd ad gangen.
  4. Prima vista spil af et lettere cembalostykke, eksempler findes i Maria Boxall: Harpsichord Method.