18.01.19 Klassisk frokostkoncert

Esbjerg, Konservatoriets Koncertsal, Esbjerg Kl. 12:10

Organizer: SDMK
Location: Konservatoriets Koncertsal, Esbjerg
Pris: Gratis

Ved denne koncert kan man opleve meditativ, udtryksmættet, skarpskåren og legende musik.

Tobias Dahl vil spille to af de største mesterværker fra barokken og romantikken - Bachs Præludium og Fuga i a mol, som forener det legende og improvisatoriske i præludiet med en funklende og dansende fuga. Derudover spiller han César Francks Choral nr. II i h mol. Et af de allersidste værker som Franck skrev, og som sammenfatter hele hans fortættede og udtryksfulde musikalske univers til et formfuldendt og
organisk hele.

Derudover kan man lytte til Reginald Smith-Brindles fortællende og præcise guitar-værk El polifemo de Oro - fire fortættede musikalske billeder der tager afsæt i Garcia Lorcas digt af samme navn. Dette nyere mesterværk spilles af Anders Eiby Hvidtfeldt.

Messiaen er en af det 20. århundredes største musikalske skikkelser, og ved denne koncert spiller Anne Kirk en af han tidligste værker - Le Banquet Céleste, som mediterer over nadveren. Et langsomt, indadvendt og uendeligt smukt stykke musik.

Back