BOOST - sammenspil med større grupper

BOOST dig selv og dine musikalske færdigheder… du skal nemlig bruge dem i musiklokalet!

Hands on-kursus med fokus på sammenspil med større grupper.

 

Undervisere

Anders Møller er musiker og musiklærer. Han underviser i teoretisk pædagogik og psykologi på Syddansk Musikkonservatorium og har derudover de sidste 12 år undervist og efteruddannet musikskole- og folkeskolelærere rundt i hele Danmarks musiklærerforeninger og lærerseminarier. Han har udgivet sammenspilsmaterialerne Go´ musik - let at spille 1-4, samt korbøgerne Go´ e sange – dejlige at synge 1-3, der alle har sit fokus på indskoling og mellemtrin.

Kirsten Juul Seidenfaden underviser til daglig på Det kongelige danske musikkonservatroium i bl.a. musikpædagogik og rytmisk træning. Hun laver efteruddannelse, børnekorstævner og andre musikalske projekter rundt i landet. Kirsten har i samarbejde med Manner Peschcke-Køedt udgivet undervisningsmaterialerne ”Lige i øret” der primært henvender sig til musiklærere i indskolingen.

Målgruppe

Kurset henvender sig til folkeskolelærere og musikskolelærere, som står overfor en stor gruppe elever i indskolingen og mellemtrinnet.

Individuel/hold

hold op til 30 deltagere

Tid

Fredag den 29/3 og 26/4 fra kl. 10-17.30

Program 29/3

10:00-11.00 Rytmisk træning og perkussion (egne færdigheder)

11:30-13:00 Instrumental workshops i klaver/bas (egne færdigheder) 

14:00-15:00 Kor med power, bevægelse og solfa for indskoling og mellemtrin

15:30-17:00 Sammenspil for indskoling og mellemtrin

17:00-17:30 Fælles afrunding og evaluering 

Program 26/4

10:00-11:00 Rytmisk træning og perkussion (egne færdigheder)

11:30-13:00 Instrumental workshops i klaver/bas (egne færdigheder) 

14:00-15:00 Kor med power, bevægelse og solfa for indskoling og mellemtrin

15:30-17:00 Sammenspil for indskoling og mellemtrin

17:00-17:30 Fælles afrunding og evaluering

Sted

Syddansk Musikkonservatorium, Odense. Lokale 3.1

Pris

Ved 15 deltagere kr. 2000 pr deltager

Kursets indhold

De bedste musiklærere er dem, der kan mærke og se sig selv som musiklærer, og som kan spille selv! Det kommer bare ikke af sig selv. Det er mange kompetencer og færdigheder der skal være styr på, når man underviser, skaber og spiller musik med børn. Musik er et håndværksfag, hvor man som musiklærer skal kunne spille på forskellige instrumenter og samtidig videreformidle til eleverne – ofte i situationer med meget højt aktivitetsniveau og gang i den. 

På dette kursus får du – som nyuddannet musiklærer, eller mere erfaren musiklærer der vil have mere – mulighed for at give dine musikalske og musikpædagogiske færdigheder et ordentligt BOOST.

Vi skal fokusere på praksisnære færdigheder, som du har gavn af, når du står overfor klassen i folkeskolen eller på musikskolen.

Det er bl.a. undervisning i bas, klaver, perkussion og sammenspil for store hold. Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens egne færdigheder og er konkret og praktisk orienteret. Det handler om at få succes med sit instrument, så successen kan gives videre til eleverne. Derudover får I en række musikpædagogiske metoder og praktiske cowboy-tricks til både indskolings- og mellemtrin, der hjælper jer i musiklokalet, hvor mange skal spille på én gang. 

Det handler i virkeligheden om at få lavet en god og solid værktøjskasse, hvor håndværk, repertoire og de musikpædagogiske overvejelser er kommet godt fra start, og derfra bare skal udbygges løbende. Den gode start er godt givet ud!

Ved faglige spørgsmål kontakt

Anders Møller, klaveranders@gmail.com, tlf. 23 23 78

Ved praktiske spørgsmål kontakt

Malene Møller, mm@sdmk.dk, tlf. 63 11 99 13

Tilmeldingsfrist

15. januar 2019

 

 

STUDIESTEDER

Syddansk Musikkonservatorium har studiesteder i Odense og Esbjerg. Her kan du læse mere om det studiested, hvor denne uddannelse udbydes.