1. Fakta

Niveau
  • Bachelor (3 år)
  • Kandidat (2 år)
  • Solist (2 år)
Sted
Odense
Start
August

2. Om uddannelsen

Omdrejningspunktet for undervisningen på den rytmiske uddannelse i Odense er jazzen i alle dens afskygninger. Undervisningen kombinerer praktiske fag, der øger dine færdigheder med din stemme eller dit instrument, og teoretiske fag, der giver dig en forståelse for musikkens grundlag. Samtidig lægges der stor vægt på sammenspilsundervisning, og du lærer at undervise gennem musikpædagogiske fag.

Foruden den skemalagte undervisning kan du opleve masterclasses med internationalt anerkendte musikere, tværfaglige fokusuger, studieture og meget andet.

Hovedfag

Hovedfagsundervisningen består af bådeundervisning i dit instrument/stemme samt specielle fag der relaterer sig til dit hovedinstrument. I den individuelle undervisning med hovedfagslæreren arbejdes der fokuseret med musikalske, pædagogiske og tekniske problemstillinger.

Bifag

Foruden hovedfagsundervisningen er der en række almene fag som giver dig et teoretisk fundament og tjener til at betragte musikken fra andre vinkler end den rent udøvende, ligesom du undervejs i forløbet vil blive introduceret for den administrative og PR-mæssige side af et musikervirke. 

I sammenspilsundervisningen dygtiggør du dig i at indgå i forskellige musikalske sammenhænge, ligesom du gennem studietiden får mulighed for at deltage i tværfaglige projekter.

Fremtiden

Rytmisk uddannede kandidater fra SDMK arbejder typisk som musikere i bands og orkestre, selvstændigt udøvende, lærere på højskoler, musikskoler, folkeskoler, daghøjskoler, højere læreanstalter, efterskoler m.m., ledere af kor, orkestre, ensembler, musikskoleledere, kulturformidler, musikformidlere, mv.

Som færdiguddannet har du mulighed for en karriere som professionel rytmisk musiker eller sanger. Du kan også undervise, formidle eller arbejde som selvstændig freelancemusiker.

Beslægtede uddannelser

  • Ønsker du en uddannelse, der i højere grad fokuserer på andre genrer end jazzen, udbyder SDMK uddannelsen 'Rytmisk Samtidsmusiker'. 
  • Ønsker du et endnu større pædagogisk fokus, udbyder SDMK også uddannelsen 'Musiker og musikpædagogisk udvikler' (MPU).
  • Ønsker du et større fokus på komposition, udbyder SDMK også uddannelse som 'Rytmisk musiker og komponist'. (OBS! Kun kandidat og solist).

3. Niveauer

LÆS MERE OM UDDANNELSENS NIVEAUER, STUDIEORDNINGER OG OPTAGELSESKRAV

På bacheloruddannelsen får du viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som musiker og entreprenør i musiklivet. Uddannelsesforløbet sigter mod at udvikle dit særlige musikalske talent og stiler mod kunstnerisk kvalitet på højt niveau.

Flertallet af studerende kommer senere til at virke som både musikere og undervisere; derfor indgår både kunstneriske som pædagogiske fag i samtlige bachelorforløb. Hertil kommer almene fag som understøtter den kunstneriske og pædagogiske udvikling.

Varighed: 3 år
Deadline for ansøgning: 1. december

Studieordning:

Optagelseskrav:

Kandidatuddannelsen sigter mod at give dig specialiseret viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som musiker på højeste niveau.

Kandidatuddannelsen har udover fokus på hovedinstrumentundervisningen og sammenspil også fokus på instrumentalpædagogikundervisning med selvstændig undervisning i sammenspilsledelse, pædagogik og psykologi.

Varighed: 2 år
Deadline for ansøgning: 1. december

Studieordning:

Optagelseskrav

Solistuddannelsen har til formål at videreuddanne den studerende til at virke på det højeste kunstneriske niveau. Dette indebærer, at den studerende skal kunne honorere professionelle krav fra såvel det institutionaliserede som det ikke-institutionaliserede arbejdsmarked.

Udviklingen og plejen af den enkelte studerendes særegne talent er undervisningens centrale element, hvilket afspejles i tilrettelæggelsen af studieforløbet.

Varighed: 2 år
Deadline for ansøgning: 1. februar

Studieordning:

Optagelseskrav