Musik og fællesskab
Bliv en del af et stort musikalsk fællesskab for unge musikere, når Syddansk Musikkonservatorium samler syddanske blæser- og slagtøjstalenter i alderen 12 til 25 år i et kæmpe harmoniorkester. Sammen skaber vi både en fantastisk koncert i konservatoriets koncertsal i Odense og et fællesskab der rækker på tværs af byer og regioner, og som kan give venskaber for livet.
Orkesteret, der ledes og dirigeres af Rolf Persson, mødes første gang fredag den 25/9-2026 og derefter yderligere fire gange inden forløbet afsluttes med en koncert i Konservatoriets Koncertsal i Odeon.
Vi spiller et program af varieret sværhedsgrad og det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser er det nødvendigt, at du tilmelder dig arrangementet senest søndag den 23/8-2026.
Når du tilmelder dig må skal oplyse din alder og om du ønsker at spille 1., 2. eller 3. stemme, ligesom du naturligvis også skal skrive hvilket instrument du spiller på. Endelig skal du også huske selv at medbringe madpakke, nodestativ og instrument (slagtøjsspillere skal ikke selv medbringe instrument)
Noder udsendes umiddelbart efter tilmeldingsfristen
Vi glæder os til at se dig!
Hvornår?
Fredag d. 25. september
Orkesterprøve 17:00 – 20:00
Lørdag d. 26. september
Gruppeprøver 10:00 – 14:00
Orkesterprøve 14:30 – 16:30
Fredag d. 2. oktober
Orkesterprøve 17:00 – 20:00
Lørdag d. 3. oktober
Orkesterprøve 10:00 – 15:00
Søndag d. 4. oktober
Generalprøve 11:00 – 13:00
Koncert 14:00
Hvem?
Dirigent og leder: Rolf Persson
Studerende fra Syddansk Musikkonservatorium og MGK i Odense deltager som stemme- og gruppeledere.
Årets gruppeprøver varetages af følgende undervisere fra SDMK:
Klarinetist René Højlund Rasmussen
Trompetist Rolf Persson
Hornist Tone Sundgaard Anker
Trombonist Robert Holmsted
Slagtøjsspiller Søren Monrad