Om koncerten

 

Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester er et højt anerkendt orkester, der består af 20-25 af konservatoriets strygerstuderende, der ledes af dirigent og violinist Arne Balk-Møller. Orkesteret har gennem det seneste år arbejdet med at udvikle nye måder at formidle musikken i en koncertsituation på. Dette omfatter bl.a. koncerter, eller dele af koncerter, hvor orkesteret spiller uden noder og bevæger sig rundt på scenen i en optræden der understøtter musikken.

Kammerorkesteret har i en række år spillet koncerter rundt om i landet med det formål at give danskerne mulighed for at opleve kammermusik på højt kunstnerisk niveau, samt at udbrede kendskabet til klassisk musik. Derfor er der også fri entré ved de fleste af orkesterets koncerter. Dem er det blevet til ca. 30 af i løbet af de seneste tre år. Publikum har været både unge og gamle, erfarne og uerfarne lyttere til klassisk musik, og de har kunne møde orkesteret på såvel prominente koncertsteder, som fx Kunstmuseet Louisiana, Marmorkirken, Alsion og Århus Domkirke, ligesom der også har været koncerter på musikskoler og i kirker på Fyn og i Jylland, samt naturligvis i Syddansk Musikkonservatoriums egen koncertsal i Odeon, Odense.

Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester drives med støtte fra Louis-Hansen Fonden og Augustinus Fonden.