Fakta

Niveau
Sted
Esbjerg
Start
August
Deadline
1/12

Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen i Elektronisk musik og lydkunst er en praksisnær kunstnerisk uddannelse baseret på høj faglig kunnen. Den har til formål at uddanne dig til en proaktiv, kompetent og velinformeret lydkunstner, der forstår at omsætte refleksion til professionel handling. Uddannelsen er helhedspræget og sigter mod, at du udvikler sin egen kunstneriske og faglige profil som udgangspunkt for et mangefacetteret virke i musik- og kulturlivet.

Den komplette musiker

På Kandidatuddannelsen fokuseres der således på fem vigtige og indbyrdes understøttende nøgleroller for den professionelle lydkunstner:
 

UDØVEREN:
Udøveren repræsenterer kernen i musikerskabet på Syddansk Musikkonservatorium. Det er her du udvikler dine tekniske, musikalske og kunstneriske færdigheder, så du opnår en høj graf af musikalitet og mestring af dit instrument eller din stemme, samtidig med at du lærer at formidle din kunstneriske vision på en engagerende måde til forskellige publikumsgrupper.
 

UNDERVISEREN:
Underviseren er din evne til at kommunikere og formidle din musikalske viden og kunnen. Undervisning er en central del af mange musikeres karriere, og derfor tilbyder uddannelserne en stærk pædagogisk grunduddannelse, hvor du bl.a. lærer at planlægge og gennemføre undervisningsforløb for forskellige målgrupper, herunder børn, unge og voksne.
 

SKABEREN:
Skaberen er den rolle, hvor du udforsker og udvikler din egen kreative praksis, hvad enten det er inden for komposition, improvisation, lydkunst eller konceptudvikling. Denne rolle understøtter ikke kun den traditionelle forståelse af at skabe musik, men også innovation inden for kunstnerisk udtryk og projekter.
 

UDVIKLEREN OG ENTREPRENØREN:
Udvikler- og entreprenørrollen fokuserer på at forberede dig til at navigere i musik- og kulturlivets økonomiske og organisatoriske virkelighed. Her får du værktøjer til at realisere dine egne projekter, skabe nye muligheder og opbygge en bæredygtig karriere.
 

LEDEREN:
Lederen repræsenterer din evne til at tage ansvar og inspirere andre. Denne rolle trænes gennem samarbejde, projektledelse og organisatorisk forståelse, hvilket giver dig kompetencer til at påtage dig ledende funktioner i forskellige kunstneriske, musikalske og tværfaglige sammenhænge.

Skema, indhold og aktiviteter

I løbet af din kandidatuddannelse tilegner du dig en høj grad af viden, kompetencer og færdigheder, der gør dig i stand til at bidrage til udviklingen af det musikalske arbejdsmarked samt kunst- og kulturlivet. Noget du bl.a. vil få lejlighed til at afprøve på det store samfundsvendte projekt på 2. semester, hvor du sætter lydkunsten i spil i en samfunds- og velfærdsrelevant sammenhæng i tæt samarbejde med en ekstern partner. Kandidatuddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver dig et grundlag for et bæredygtigt musikalsk, kunstnerisk og pædagogisk arbejdsliv.

Med kandidatuddannelsen bliver du således i stand til at begå dig som elektronisk musiker, komponist eller lydkunstner på højeste kunstneriske niveau. Uddannelsesforløbet stiler ligeledes mod at udvikle din egen unikke kunstneriske profil.

Udover at arbejde med at skabe og formidle elektronisk musik og lydkunst kommer du, som studerende på Elektronisk musik og lydkunst, til at lære en masse om at udvikle og gennemføre projekter. Du skal derfor, udover at arbejde med dine egne kunstneriske projekter, være indstillet på en høj grad af samarbejde, og på at løse opgaver i fællesskab med dine medstuderende og i samråd med eksterne samarbejdspartnere.

Ud over undervisningen arrangerer SDMKs studerende på Elektronisk musik og lydkunst festivalen Lydknust, de finder sted i april.

 

SKEMA

Dit skema vil variere fra uge til uge i løbet af året. Nogle fag har du kun i begrænsede perioder i løbet af året, mens der er andre fag du har hele året. Foruden de skemalagte fag skal regne med afsætte tid til øvning og til studieaktiviteter der ikke er skemalagte, som fx masterclasses, workshops og koncerter. Når du ikke har skemalagte kan du reservere ledige lokaler til øvning alene eller sammen med andre studerende.

Nedenstående er et eksempel på hvordan et skema kan se ud i en tilfældig uge i løbet af året.

 

FAQ

Typiske spørgsmål og praktisk info

Konservatorieuddannelserne i Danmark består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år samt en overbyggende solistuddannelse på yderligere 2 år.

Kandidatuddannelserne forudsætter, at du har bestået bacheloruddannelse fra et dansk eller udenlandsk musikkonservatorium - eller har tilsvarende kvalifikationer.

Du kan som udgangspunkt søge ind uanset hvilket instrument, du spiller på.

Til optagelsesprøverne skal du præsentere dig selv og dit musikalske projekt.

Læs mere her!

Optagelsesprøverne til SDMK's kandidatuddannelser ligger altid i begyndelsen af januar. Find datoerne for de kommende prøver her.

Al skemalagt undervisning foregår som udgangspunkt på SDMK i Esbjerg mellem klokkken 8 og 18. Dog kan der i forbindelse med projekter, masterclasses og anden ekstraordinær undervisning være placeret undervisning uden for dette tidsrum.

Vi har samlet en række generelle spørgsmål og svar om økonomi, ECTS, studiesteder, merit osv. på denne side

Har du spørgsmål vedr. uddannelsen, kan du kontakte:

  • Studieleder Mads Kjær Jensen
    +45  92150632 / mkj@sdmk.dk
  • Studiesekretær Lene Kielsen
    +45 63119915 / lki@sdmk.dk