Musikalsk leg med guitaren i centrum

34 sider, hæfte
VMK Forlag 2002
Lærervejledning

Beskrivelse:

Hensigten med 2-lærerprojektet har været at finde en undervisningsform, hvor musikken og instrumentet er i centrum, således at børnene ikke blot lytter til instrumentet, men også har det mellem hænderne. Det har også været vigtigt at finde en undervisningsform, der ligestiller de 2 musikpædagoger, således at undervisningen ikke bliver en slags EM-/rytmikundervisning med instrumentalledsagelse.

Der er med denne form for 2-lærerundervisning ikke tale om en egentlig instrumentalundervisning, men snarere en undervisningform, der gennem kreativ leg og spil har til hensigt at gøre barnet fortroligt med instrumentet og instrumentallæreren og vække dets nysgerrighed for evt. senere beskæftigelse med instrumentet.
EM-faget danner rammen om undervisningen - centrum i undervisningen er instrumentet.

2-lærerundervisningen kan give musikskolerne mulighed for at skabe større kontinuitet i undervisningstilbuddene fra musikalsk legestue/rytmik til egentlig instrumentalundervisning, et område der i disse år rettes stor opmærksomhed mod.
Undervisningsformen kan være medvirkende til at styrke interessen for "sjældnere" instrumenter, ligesom instrumentallæreren på et meget tidligt tidspunkt har mulighed for at få øje på de børn, der umiddelbart har "flair" for det pågældende instrument. Derved kan både barn og forældre bedre støttes omkring evt. kommende instrumentvalg.
Dette har stor betydning i disse år, hvor den lavere søgning til visse af de klassiske instrumenter afspejles hele vejen op gennem fødekæden.

Mange instrumentalpædagoger føler sig utrygge med hensyn til holdundervisning. Ved at arbejde sammen med en EM-pædagog, der netop er rutineret i holdundervisning, kan de 2 pædagoger både støtte og inspirere hinanden udfra hver deres kompetenceområde. EM-faget rummer bl.a. mange ideer til inspiration for begynderinstrumentalundervisning både som solo- og holdundervisning.

Hvem står bag?