Den teoretiske pædagogik og psykologis raison d'être

Projektet undersøger faget ”Teoretisk pædagogik og psykologi” på Syddansk Musikkonservatorium, fagets rolle i de respektive uddannelser og i den studerendes hverdag og fremtid.

Faget er et tidsmæssigt lille fag i uddannelsen, samtidigt med at det danner fundament for de studerendes indgang til og udvikling af undervisningskompetencer og musikerskab.
Udgangspunktet for projektet er en antagelse om, at en høj procentdel af de studerende vil komme i kontakt med det at undervise, f.eks. på deres instrument (på en musikskole), i større grupper (f.eks. folkeskole), eller i forbindelse med master-classes.
Med baggrund i denne antagelse går projektet i dybden med, hvordan faget kan sammensættes og redefineres, så det er umiddelbart relatérbart for de studerende i deres hverdag.

Derudover undersøger projektet, hvordan fagets betydning kan tydeliggøres for de studerende i forhold til overordnet dannelse og refleksion.

Uddrag fra den Annemettes afsluttende rapport kan læses nedenfor eller hentes som pdf her.

INDLEDNING

Dette PUV-projekt har til formål at undersøge, om det er ”nødvendigt” at have den teoretiske pædagogik og psykologi som en del af curriculum på SDMK.

Jeg vil i det følgende beskrive, hvordan undervisningen og tilrettelæggelsen af faget er på nuværende tidspunkt, og komme med forslag til og refleksioner over, hvordan den vil kunne være i fremtiden.

Jeg vil starte med at beskrive, hvorfor jeg har valgt at sætte faget ”på spil” – og hvorfor jeg mener, at faget er det mest samlende fag på konservatoriet.

Dernæst vil jeg komme med overvejelser omkring, hvad det er, faget kan gøre, og hvordan det kan påvirke de studerende og gøre dem mere klar til at komme ud ”i virkeligheden”.

Jeg vil komme med overvejelser i forhold til fagets titel/navn. Kan det tænkes bredere og eventuelt mere nutidigt?

Dette projekt er en del af en ”tretrinsraket”, hvor metaperspektivet er den første, indhold og form er den anden, og forbindelsen til de andre pædagogiske fag er den tredje del.

Mine refleksioner før og under arbejdet med denne PUV er vedhæftet som bilag. Her finder du overvejelser, refleksioner, undren og tanker, som alle har været medvirkende til selve projektets udformning og indhold.

FORMÅLET MED PROJEKTET

Hvorfor lave dette projekt

Da der har ikke har været taget hånd om TPP/TPPU i meget lang tid, giver det stor mening at få ryddet op i alt det gamle, ”få rystet posen” og set på nye metoder og andre tankegange.

Det er meget væsentligt først at tage fat i selve den overordnede vision og holdning til faget og dets rolle på SDMK, både som et fag med stor sammenhængskraft til de øvrige fag, de studerende har, og om fagets egentlige formål.

De studerende skal blive gode til at kunne reflektere over egen praksis, både som musikere og undervisere. For at kunne det er det vigtigt:

• De får filosofiske indgangsvinkler, der kan hjælpe til at forstå både sig selv og verden i et større perspektiv.
• De lærer at tage ansvar for egen læring og dermed også deres kommende elevers læring.
• De kan finde motivation og lyst til at blive ved med at ville lære og forny sig og til at kunne og turde finde det skabende menneske i sig selv.

Alt sammen egenskaber, som på mange måder er usynlige og ubevidste, men som alligevel har indflydelse på hele tilgangen til både studiet og det kommende arbejdsliv.

Den personlige grund til at lave projektet

Det ligger mig meget på hjerte at få dette fag gjort til en meningsfuld del af de studerendes dagligdag, både nu, mens de studerer, men også når de er færdiguddannede og sendes ud i den ”virkelige” verden.

Jeg har selv taget mange og vigtige beslutninger og valg gennem min karriere. Valgene har altid været et både-og, ikke et enten-eller. Jeg både underviser og spiller.

Desuden har det altid været, og er stadig, overordentligt vigtigt for mig at bidrage til at begge dele giver til hinanden. Den udøvende til den undervisende og omvendt.

Så mit hvorfor: Fordi dette fag kan (og skal) udvikles og forandres til noget meningsfuldt, og det er på tide at tilpasse det til den virkelighed, der er nu, og give vores studerende et godt fundament at stå på.

Fagets historie

Der er en stor historisk betingning i dette fag.

Fra tidernes morgen har man syntes, at dette fag skulle være en del af de fleste af uddannelserne på konservatorierne. Det kan der have været flere årsager til.

Følgende antagelser er grundlagt i mine to konservatorieuddannelser med 20 års mellemrum:

• Det har været vigtigt at sørge for en form for baggrund/fundament til de studerende, der ikke fik et job som orkestermusikere, eller som ikke kunne leve af ”kun” at spille/synge.
• Det har været vigtigt for konservatorierne at tage ansvar for, at det i langt de fleste tilfælde vil være sådan, at man kommer til at leve af både at spille og undervise.
• I en akademisk sammenhæng har det sandsynligvis også været nødvendigt at bygge teorier ind i en ellers meget praktisk anlagt uddannelse.

TPP/TTPU har været en del af konservatoriets curriculum i mange år. Et fag, man har tænkt kunne være givende for de studerende at have, så det teoretiske fundament var til stede i den undervisning, der blev/bliver tilbudt de studerende.

Jeg forestiller mig også, at der har været tanker om, at uanset hvor dygtig/verdensberømt/kendt, man bliver, vil der altid komme nogen og bede om at lære noget af en.

Det er min antagelse at dette fag på den måde har fået et liv rundt om på de respektive konservatorier i Danmark, fordi man har vidst, at det teoretiske fundament var godt at have.

HVAD UDDANNER VI TIL OG HVORFOR

Kigger man på TPP/TPPU-faget på SDMK giver det mening at tale om begrebet ”dannelse”.

Vi uddanner til kompetencer (det fagfaglige), viden (at kunne orientere sig fagligt) og til dannelse (formål). TPP/TPPU er det fag, hvor dannelsen kan gøres synlig. Hvor de studerende kan øve sig i at forholde sig til verden omkring dem.

Gennem teoretiske begreber, psykologiske teorier og filosofisk/reflektoriske vinkler kan dette fag danne fundament for de studerende som mennesker, kommende musikere og kommende undervisere.

At uddanne til dannelse i et liv som musiker og underviser kan bidrage til at de studerende kan stå stærkt når de skal ud i ”virkeligheden”.

• Vi kan skabe bevidsthed om hvad ”jeg” gør som underviser.
• Vi kan skabe bevidsthed om hvordan ”jeg” gør.
• Vi kan skabe bevidsthed om hvorfor ”jeg” vælger som ”jeg” gør.
• Vi kan bringe bevidsthed ind i de studerendes faglighed, så de har et ståsted og kan undgå ”learning by doing” ude i undervisningslokalerne.
• Vi kan skabe grobund for at de studerende kan blive en del af den fødekæde konservatorierne har en del af ansvaret for.

En del studerende underviser allerede mens de går på konservatoriet, og dette fag giver dem mulighed for at tage de problematikker de oplever med i undervisningen, så fundamentet kan gøres stærkere hos dem.

Dette er en del af dannelsen i TPP/TPPU. Formålet med det den kommende underviser gør, som er udenfor det fagfaglige, nemlig ”hvorfor”.

• Hvorfor underviser jeg som jeg gør?
• Hvorfor vælger jeg som jeg gør?
• Hvorfor er jeg som jeg er?

Derfor synes jeg det er vigtigt at institutionen gør sig det bevidst at der i dette fag ligger et fundament, som er baseret på at kunne reflektere. At kunne se sig selv udefra. At være bevidst om formålet med det man gør som kommende underviser.

Derfor har jeg valgt at skrive om dannelsesbegrebet og om hvorfor jeg mener det er nødvendigt at have bevidsthed om disse elementer i dette fag.

Dannelsesbegrebet

Vi skal tale om dannelse, fordi det er her, vi finder den refleksive del af læring.

Dannelse er det abstrakte – evnen til at kunne reflektere over sig selv, sin adfærd og sine valg og konsekvenser heraf.

Dannelse hjælper til at ”at blive menneske”.

At kunne se på sig selv og at kunne forholde sig til verden, og ud fra den læring og de refleksioner man gør, blive klogere.

Ovenfor kan man se, at ”dannelse” er forbundet til ”formål”.

Dannelse står som det ”tredje ben” i trekanten af det, jeg mener, vi må arbejde med på SDMK: Viden, evner og dannelse.

• Viden: Tilegnes både ved noget, man selv gør, og ved at modtage undervisning.
• Evner: Udvikling af færdigheder (hovedfagsundervisningen). Giver kompetencer.
• Dannelse: Måden, man forholder sig på. Det er den mere abstrakte og usynlige del, man har med i sit liv.

Den pædagogisk teoretiske del af undervisningen på konservatoriet (TPP/TPPU) indeholder en dannelsesproces for de studerende, sammen med al den anden undervisning, de modtager.

Det er i dette fag man kan arbejde på det bevidste plan med det, der danner rammen om undervisningen, nemlig det abstrakte, det ”usynlige”, de overvejelser, en underviser gør, som ikke er de fag-faglige.

Institutionens vision/intention med TPP/TPPU

Intention: Dimittenderne skal stå med så høj ”employability” som muligt

Konservatoriet skal som institution kunne redegøre for følgende tre parametre indenfor samtlige fag der uddannes i:

• Hvorfor: Hvad er formålet? Hvorfor er faget en del af uddannelsen? Skaber det værdi for de studerende?
• Hvad: Hvad er det konservatoriet og aftagerne gerne vil have, de studerende skal kunne efter endt uddannelse?
• Hvordan: Hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så den bliver meningsfuld for alle, både dimittender, undervisere og aftagere?

Dannelsen i TPP/TPPU på SDMK

Der skal være en teoretisk del for de studerende, så de uddanner sig til mere end ”bare” deres hovedfag. Viden om livet, om relationer, om sig selv osv.

Undervisningen i hovedfag foregår oftest som en metodik/metode, der gives videre.

Undervisningen i den teoretiske pædagogik er dét, der er rundt om selve denne metodik:

• Forberedelsen
• De pædagogiske valg i forhold til eleven/gruppen
• Den didaktiske tilgang til de valg, der er foretaget: Det handler om hvorfor, hvad, hvordan.

Ovenstående bygges ind i den viden de studerende tilegner sig i deres respektive hovedfag. På den måde bliver teorien en del af et undervisningsloop:

Modellen ovenfor er et argument for vigtigheden af at have et fag som TPP/TPPU på skemaet.

Grundlæggende er teori et fundament.

Et sted, man kan oparbejde sikkerhed i de valg, man tager. Et sted man kan argumentere og sætte ord på de valg, man har truffet.

Pædagogik og teori hjælper til at fokusere ens undervisning:

• Hvilken læringsstil, ens elever har.
• Hvilken slags lærer, man gerne vil være.
• Hvordan man motiverer både sig selv som underviser og sine elever.
• Hvordan man kan øve sig i at tage ansvar for sin egen læring og hjælpe/opfordre sine elever til at tage ansvar for deres læring.
• Hvordan man kan give god og konstruktiv feedback til elever og til sig selv.

Læring og udøvelse hænger uløseligt sammen, og det er derfor vigtigt at lære den studerende at kunne reflektere både på egne vegne og på elevens vegne.

På konservatoriet gør det sig gældende, at der må være fokus på præcis dette, nemlig refleksionen.

Kan man antage, at en dygtig musiker automatisk er en dygtig underviser?

Den dygtige musiker reflekterer med sig selv over det, vedkommende spiller, og måden personen gør det på.

Den dygtige underviser reflekterer to steder:

1. Over eget spil (som den dygtige musiker)
2. Over elevens spil

Det er her, forskellen ligger. At reflektere over eget spil er noget andet end at skulle reflektere på en andens vegne og hjælpe/opfordre denne til at reflektere på egne vegne.

REFLEKSIONER OVER UNDERVISNING SOM BEGREB

Den teoretiske del af pædagogikken kan også tænkes bredere end kun til selve det at undervise.

Undervisning: ”Handlinger, der har til formål at fremme tilegnelse af viden, kunnen, indsigt og forståelse”

Af ovenstående definition kan man se, at undervisning handler om at kunne fremme tilegnelse.

Formidling: ”at viderebringe fx viden eller erfaring til et publikum ved at fungere som mellemled.1a: give information en letforståelig og pædagogisk form”

Som man kan læse af ovenstående definition, så er formidling en måde, man giver f.eks. viden videre på. Man bliver mellemmand mellem noget, der skal fortælles videre, og de, det skal fortælles til.

En lille subtil forskel mellem formidling og undervisning: En formidler behøver ikke at vide, om det publikum, vedkommende formidler til, tilegner sig noget af den viden, vedkommende taler om, hvorimod underviseren er forpligtet til at være opmærksom på at skabe mulighed for at publikum/de studerende kan tilegne sig viden via metoder der sikrer, at den pågældende viden skaber indsigt og forståelse.

Spørgsmålet er, om formidling set med disse briller hører under de pædagogiske fag?

At have musikformidling og pædagogik under ”samme hat” kunne give mening, når man skal forene den udøvende musiker med underviseren, idet den udøvende meget ofte er en form for formidler og dermed skal have en pædagogisk vinkel ind i sin formidling.

Jævnfør: 1a: give information en letforståelig og pædagogisk form” (se ovenfor)

Undervisning kan foregå som f.eks. foredrag, koncert, skriftlige tekster samt decideret undervisning (lærer/elev). Dét, de fleste af os ville kalde formidling. Går man i dybden med de to begreber, vil der være forskel i nuancer, men de er begge funderet i at ville give noget videre til nogen, og dermed en form for pædagogik.

I selve dét at undervise gemmer sig også den faktor, at man ikke har kontrol over, om dem, man underviser, gerne vil lære noget.

Undervisningen handler derfor om at facilitere læring gennem refleksion, altså den man underviser skal selv bidrage med noget.

Jeg kan som underviser kun give min viden videre. Om den lander eller bruges til noget er ude af mine hænder.

Med andre ord: ”Jeg kan ikke lære nogen noget, jeg kan alene få dem til at tænke!”
Sokrates (Græsk filosof 469–399 F.Kr.)

Professor Steen Larsen fra DPU skriver, at:

”Man kan ikke lære nogen noget. Det, man kan, er at tilrettelægge omstændighederne, så nogen kan lære noget”

Dette skal man være sig bevidst som underviser. I undervisningssituationen er der to parter, der har ansvaret for, at noget kan læres: Den, der tilrettelægger undervisningen, og den, der skal modtage undervisningen.

Denne tænkning ligger til grund for argumentet om, at dette fag, i en eller anden form, skal være en del af curriculum på SDMK. Ikke kun som grundlaget for selve undervisningen i faget på SDMK, men også som et udgangspunkt, vi skal lære de studerende at være bevidste om, når de selv skal ud at undervise.

Ikke alene har vi ansvaret for at tilbyde grundlæggende teoretisk undervisning til vores elever. Vi har også ansvaret for at opfordre dem til at ville lære (the being ready) – ansvar for egen læring – og til at blive bevidste om, at de elever, de senere skal undervise, har det på samme måde.

Teoretisk pædagogik kan tilbyde præcis begge dele, mener jeg.

Det er institutionens ansvar, at de studerende er i stand på den ene side til at stå som den udøvende, der spiller, og på den anden side kan undervise, formidle og skabe nysgerrighed og motivation hos de kommende generationers musikere, elever, lyttere og publikum, der skal komme og lytte, når vores studerende spiller.

Institutionen og de studerende er sammen om ansvaret for at videreføre fødekæden.

Samfundet som helhed har brug for, at der kommer velreflekterede nyuddannede ud, som kan tage vare på sig selv og andres læring.

Det kommende arbejdsliv

Arbejdslivet vil for de flestes vedkommende komme til at indeholde undervisning/formidling i en eller anden form, og især musikskolerne vil være aftagere af dimittenderne fra SDMK.

Spørger man sig for på musikskolerne, lyder svarene, at der mangler pædagogik og pædagogisk tænkning hos de nytilkommende.

Spørger man dimittenderne selv, efterlyser mange af dem også en bedre fundering i pædagogikken.

Set med de briller, fra både aftagere og studerende, vil det være både ansvarligt og meningsfuldt for SDMK at lægge vægt i et fag som TPP/TPPU.

I deres kommende arbejdsliv vil de fleste dimittender gøre brug af de forskellige roller, man har som musiker:

• Underviseren
• Den skabende kunstner
• Den udøvende
• Udvikleren og entreprenøren
• Den musikalske leder

Som underviser er man rollemodel, og det er et ansvar, man tager på sig. Samtidig er man også en musiker, der elsker musik, og det er en del af det, eleverne ser. Oveni er man også et menneske, som har en form for adfærd – bevidst eller ubevidst – og alle disse ting spiller ind, når man gerne vil være en god underviser.

Efter min mening er den gode underviser en, der er sig bevidst om, hvornår og hvordan vedkommende gør brug af de forskellige roller, man har.

Derfor er hele den teoretisk/refleksive baggrund meget vigtig, og der kan ikke argumenteres for, at den er mere eller mindre vigtig for nogen studerende.

TPP/TPPU er måske det fag på SDMK, som har den mest samlende effekt.

Faget er ikke fagspecifikt og kan derfor både give fælles, faglig samtale og udveksling på tværs af genrer og studieretninger, og det kan give et stærkt fundament til den studerende, når vedkommende skal forholde sig til/reflektere i forhold til det fagfaglige.

At reflektere sammen gør, at man sammen øver sig i at sætte ord på de tanker og refleksioner, man har, både om det teoretiske og det fag-faglige. 

Teoretisk viden giver et overblik og en grundviden, som man kan lægge rundt om det helt fagspecifikke i, hvordan man underviser i det respektive hovedfag.

Denne samlende effekt er også argument for, at alle får samme niveau og samme tidsmæssige fordeling i dette fag.

At argumentere for at nogle studerende skal have faget meget eller lidt eller slet ikke, er svært. Enten skal alle have det, fordi det er et grundlæggende fag, der underbygger stort set alt andet, man som musiker/underviser vil komme ud i, eller også skal det ikke være på nogen som helst af studieretningerne. Der er ingen argumenter for, at det skal fordeles forskelligt.

Refleksion over musikeren og underviseren

• Hvordan har musikeren indflydelse på underviseren og omvendt? Kan de ”byde hinanden op til dans”?
• Forstærker de hinanden, og kan man overhovedet tale om ”kun” at være det ene eller det andet?

Kigger man sig omkring ude i verden, er der ikke mange musikere, der ikke også underviser i en eller anden form.

Et eksempel er at undervise på en musikskole, et andet er at lave ansøgninger til fonde, et tredje er er at holde foredrag om musik, et fjerde er, at verdensstjernen giver masterclass, et femte er, at komponisten fortæller om sin skaberproces, et sjette er at undervise på konservatoriet, et syvende er den elektroniske musiker, der bliver projektleder på sit eget projekt, og sådan kan man blive ved med at nævne sammenhænge, der kan høre ind under begrebet ”undervisning”.

Hvad vil det så sige at være professionel musiker?

Man er den udøvende. Den, der spiller. Den, der skriver musik. Den, der opfører andres musik. Den, der kan komme og spille, når nogen mangler.

Hvad kendetegner en musiker?

En musiker forholder sig næsten altid til noget uden for sig selv. Når man spiller, er der et publikum. Når man komponerer, er der aftagere. Når man laver lydflader, er der lyttere. Det meste musik/lyd giver ikke mening uden modtager.

I et filosofiske perspektiv kan man sige at musik (eller lyd) ikke eksisterer, før det rammer modtagerens ører. Bogstaveligt talt. Det er modtageren, der lytter.

Set i det perspektiv, giver det mening at tale om musikeren som en formidler og dermed nærme sig begrebet ”underviser” som en del af identiteten.

Fordi det, musikeren gør, er afhængigt af en modtager, er den han/hun gearet til at overveje, hvad dennes intention er med musikken.

Det i sig selv er også udgangspunktet for undervisning. At der er en modtager. At der er nogen, man giver noget videre til. Om det så er det, man skaber, det man formidler eller det, man underviser i, så er de alle dele af det at være den udøvende, professionelle underviser.

Refleksion over SDMK´s kendetegn i omverdenen

Hvis man som institution vælger at lægge vægt på, at de studerende får pædagogiske kompetencer med i deres uddannelse, så må man også tage ansvar for, hvad det er, dimittenderne kan, når de er uddannede.

Hvis valget er at uddanne dimittender, der kan tage ansvar for den pædagogiske tænkning, så har institutionen ansvaret for at studieretningerne er sammensat på en måde, der opfylder det valg.

SDMK skal sikre, at det er kompetente studerende, der uddannes.

Det vil sige, at SDMK er ansvarlig for, at de færdiguddannede der sendes ud er ”klædt på” til at kunne det, institutionen siger, de kan, så aftagerne ved, hvad de får når de ansætter en dimittend fra SDMK.

Som institution skal vi tage ansvar for at det ”rygmærke”, de studerende kommer ud med, er genkendeligt for arbejdsmarkedet. Så aftagerne ved, at der er garanti for et højt niveau.

Når de studerende er uddannede, står de med en klar rygsæk, der både indeholder den pædagogiske tænkning og ekspertviden i deres hovedfag. Det er den sammensætning, der gør dem eftertragtede på arbejdsmarkedet, og det må være institutionens ypperste opgave at sørge for det.

FAGETS NAVN

Faget hedder nu:

• Odense: ”Teoretisk Pædagogik og Psykologi”
• Esbjerg: Teoretisk Pædagogik, Psykologi og Undervisningslære”

For det første vil det give mening, at faget har samme navn, når det også har samme indhold.

For det andet vil det give mening at gentænke fagets navn, så det kan dække et mere bredt perspektiv og dermed også et bredere indhold.

Der er flere overvejelser man kan gøre:

• Et nyt navn ville kunne definere faget ”forfra”.
• Et nyt navn kan også give mulighed for, at der kan ses en sammenhæng til de andre pædagogiske fag i de respektive studieretninger.
• Et nyt navn giver mulighed for, at der kan være emner med i undervisningen, som ikke nødvendigvis dækkes af teoretisk pædagogik/psykologi, f.eks. filosofi/refleksioner og lignende.
• Et nyt navn kan definere det, ”vi” synes, de studerende skal have med, når de er færdige med deres uddannelse.
• At give faget en ny titel kan føre faget ind i den nutid, vi er i, hvor f.eks. de ungdomstyper, vi arbejder med, er meget anderledes end for 20 år siden.

På den måde kan faget fornyes, og der kan gives plads til at arbejde med nye emner som f.eks. magtrelationer, social sikkerhed, neurodivergens osv.

At finde et nyt navn til faget kræver, at man er klar over, hvad faget skal kunne og indeholde. Som beskrevet i dette projekt, er noget, der går igen ordet ”refleksion”.

• At kunne reflektere, fundere og overveje er en stor del af et studie.
• At kunne beskrive og sætte ord på det, man ser og oplever.
• At kunne forholde sig til sig selv, andre og det der sker omkring en.

Derfor er det vigtigt at have et fag, hvor der er plads til at kunne det, og hvor en del af grundlaget er, at man gør det og lærer det.

Det er en del af, hvad dette fag kan og skal, og en del af titlen kunne derfor indeholde ordet ”refleksion”.

Samtidigt er det vigtigt at holde fast i fagets fundament, som er en teoretisk tilgang. At tage udgangspunkt i teorier, og ud fra dette danne et grundlag for at kunne udøve den praktiske del af sit hovedfag. Derfor kan man også overveje, om ordet ”teori” skal indgå i en eller anden form.

Fagets navn skal kunne være bredt nok til, at man kan dække mange perspektiver samtidigt med, at det skal kunne beskrive, hvad det er, vi forventer, der kommer til at ske i undervisningen.

Mit forslag til nyt navn for faget er:

PÆDAGOGISK TEORI OG REFLEKSION

Vælger man at ændre navn, beskrivelse, læringsmål mm., kan man overveje at lave ny fagbeskrivelse til faget. Dette har ikke været en del af formålet med dette projekt.

FAGETS RESONANS TIL PRAKSIS

Grundlaget for den pædagogiske tænkning på SDMK må være, at vi uddanner dimittender, der kan tage ansvar for den pædagogiske tænkning, samtidigt med at de er eksperter på deres hovedfag. Det er den sammensætning, der gør dem eftertragtede.

Her vil jeg komme med en kort refleksion over, hvordan jeg ser sammenhængen mellem teori og praksis.

I formidlings – og undervisningsmæssig sammenhæng er praksis forbundet til en teoretisk baggrund. Det vil sige, at fundamentet er gjort af teorier om praksis samt planlægning af undervisning, dvs. faglige kompetencer, der ligger udover de fagfaglige.

Her kan man igen se på de tre ben i trekanten, hvor selve det teoretiske fundament beskrives.

Et godt fundament stabiliserer den fagfaglige undervisning. Ved man noget om didaktik, og Zonen for Nærmeste Udvikling, vil man være i stand til at trække den viden ned over den fagfaglige undervisning, man laver.

Derfor ser jeg en form for ”sluse” som starter bredt med den teoretisk/reflektoriske del og gennem den praktiske del sluser de studerende ud i deres egen praksis.

Dette kan være med til at gøre undervisningen meningsfuld for de studerende.

Den foreslåede pædagogiske ansvarlige, beskrevet ovenfor, ville kunne have overblik og være ansvarlig for, at denne sammenhæng er tydelig for undervisere, studerende og aftagere.

Sammenhængen fra refleksion til praksis tænkes beskrevet i PUV3, som der søges midler til i juni 2025.

KONKLUSION

Missionen med dette projekt tog udgangspunkt i disse spørgsmål:

• Hvordan indgår faget i øjeblikket i uddannelserne?
• Hvordan er faget tidsmæssigt fordelt nu, og kan det strømlines, så der er mere kontinuitet?
• Hvordan kan faget gøres mere meningsfuldt og anvendelsesorienteret for de studerende?

Svarene på disse spørgsmål er mere komplekse end som så.

For at kunne finde ud af de konkrete måder, faget er sat sammen på, er det nødvendigt at kigge på den helt overordnede struktur. At blive mere bevidste om vores eget ”hvorfor”.

Mulige svar kan læses i forskellige afsnit i denne PUV, og jeg vil her samle mine egne konklusioner i forhold til bevægelsen fra nu til det kommende:

Den helt overordnede konklusion er:

Der er brug for den teoretiske del af pædagogikken på SDMK.

Der er forskellige argumenter for hvorfor:

• Faget har en samlende effekt for den faglige opdeling mellem de studerende
• Faget danner fundament for deres videre færd ind i den praktiske del af pædagogikken og ud på arbejdsmarkedet.
• Faget danner grobund for de studerendes evne til refleksion og selvrefleksion.

Forskellige andre konklusioner er ankommet:

• Det er meningsfuldt at sammenlægge undervisningen på tværs af studiegrene.
• Det er meningsfuldt at der laves en tidsmæssig ramme ud fra et fagligt perspektiv.
• Det er nødvendigt at lave en ramme for curriculum og indhold i faget.
• Det er nødvendigt at arbejde med at finde løsninger på, hvordan det pædagogiske set-up kan arbejde som et team.

Projektet peger mod at gentænke faget.

Åbne op for, at der udvides på både det faglige felt og det refleksive felt.

Have opmærksomhed på, hvordan vi uddanner unge mennesker, der både er virtuoser i deres hovedfag og virtuoser i deres formidling/undervisning.

At vi nu får taget fat ved roden af dette fag og får det dannet, så det er meningsfuldt for både studerende og institution.

Det kan vi gøre ved at tage fat i den konkrete, tidsmæssige struktur, sammensætningen af faget, villighed til at være undersøgende inden for pædagogikken, og åbenhed over for nye tiltag og overvejelser.

Projektet kan pege mod et ønske om at holde en pædagogisk struktur gennem procesarbejde, lederskab i forhold til pædagogikken og tydelighed i beskrivelser og adfærd.

Egne refleksioner i forbindelse med udarbejdelse af denne PUV

Under min ansættelse som timelærer ved SDMK Esbjerg kunne jeg efter noget tid se, at noget ikke hang sammen. Det førte til refleksioner over fagets sammenhæng til resten af uddannelserne. Senere, da jeg søgte stillingen som adjunkt, var jeg klar over, at noget måtte forandres. Mine refleksioner gik mest på de helt forskellige måder, uddannelserne er sat sammen på. Dernæst på den manglende, faglige sammenhæng til den praktiske pædagogik, og, sidst men ikke mindst, den helt manglende ide om, hvad der skulle undervises i. Disse ting gjorde det svært og udfordrende at planlægge, forberede og skabe sammenhæng i faget, så allerede på det tidspunkt begyndte de første refleksioner over, hvad man evt. kunne gøre.

Hvordan tage ansvar for en ordentlig sammenhæng?

----------------------------------

Gennem hele skrivearbejdet har jeg haft samtaler med mennesker fra andre områder af det pædagogiske felt. Andre vinkler, andre synspunkter. Flere spørgsmål, som kom bag på mig. Fik mig til at gøre nye overvejelser, og løbende har jeg måttet finde svar eller tilgange, som kunne give mening.

----------------------------------

Refleksion indefra:

• Hvorfor kommer jeg til faget med fordomme og en form for accept af, at faget har et dårligt ry?
• Hvorfor accepterer jeg, at det er præmissen for dette fag?
• Hvis jeg tager ansvar for faget, hvad mener jeg så om det?
• Hvordan kan jeg sætte noget sammen, som er holdbart og struktureret?

Refleksion udefra:

• Hvorfor skal vi have det fag? (de studerende)
• Hvad skal det fag egentlig på konservatoriet? (kolleger og udenforstående)
• Er det ikke noget fra gamle dage?
• Hvorfor er det så få timer, der er til det fag? (en folkeskolelærer)
• Den store udfordring: Formodningen om at faget er spild af tid.

--------------------------------

Teoretisk pædagogik og psykologi.

Hvad er indholdet i det? Argumenterne for og imod faget og dets indhold. Hvad sker der, når man læser en titel? Ideerne og formodningerne om, hvad det er og står for.

Et nyt navn skal kunne beskrive, hvad faget indeholder, og alligevel være bredt nok til at man som underviser fagligt kan stå inde for det indhold, der er i undervisningen.

Nyt navn – fornyelse og til hvad og hvorfor?

-------------------------------------

Hvad skal der til for at skabe et rum, hvor de studerende tør spørge eller stille ”kritiske” spørgsmål? Som underviser skal jeg kunne holde et rum, hvor de studerende er modige nok til at kunne sige det, de tænker om undervisningen. Fordi refleksion er så stor en del af dette fag, skal jeg lave plads til det.

------------------------------------

Hvordan kan vi med dette fag tale til musikeren i de studerende, samtidigt med at vi arbejder med og forholder os til, at musikeren også er afhængig af at kunne formidle/undervise. Fordi det gør en tydeligere som musiker.

Hvordan kan jeg videregive følelsen af at give noget videre? Tale til det sted, som beskrives i Carl Orff´s citat fra side 2: ”being ready for listening”.

-------------------------------------

Som underviser må jeg stå i mig selv og være vedkommende og kompetent fagligt, samtidigt med at jeg også er en musiker, der elsker at spille. Hvordan står jeg med de to fagligheder?

-----------------------------------

Refleksion over begrebet ”refleksion”

Hvad vil det sige at reflektere? At kunne se ting fra mange vinkler. At kunne stille sig udenfor de ting, der sker, og observere. At beskrive og sætte ord på sine tanker og overvejelser, så man efterhånden ser sammenhænge og logik indenfor den ramme, man er i.

At kunne arbejde i proces – lade noget ske, uden at der er et mål. Procesorienteret overfor produktorienteret.

-------------------------------------

Under hele skrivearbejdet har jeg skullet håndtere en frustration over ”kun” at kunne komme med forslag. Ikke at kunne komme med en færdig løsning.

Som beskrevet ovenfor, så er det at arbejde procesorienteret – uden mål, men for at komme med overvejelser og forslag, som kan overvejes og tages stilling til.

Lægge noget frem som kan tales om.

Øvelsen i at kommunikere det videre, jeg synes, uden at være orienteret mod ,at der skal komme en total løsning fra mig.

Projektet er første del af et tredelt PUV-projekt. De øvrige projekter kan læses her:

Del 1: Den teoretiske pædagogik og psykologis raison d'être

Del 2: Refleksion og Undervisningspraksis

Del 3: Om røde tråde og tværfaglighed